Aktuelle nyheder om byggebranchen - Kloak & afvanding

Første regnvandstunnel står klarSkakten ved havnen var rammen om indvielsen af Østerbrotunnelen - en eksklusiv mulighed for at se bygværket inden regnvandet indvier tunnelen

Første regnvandstunnel står klar

Københavns overborgmester Frank Jensen (A) og bestyrelsesformand Leo Larsen, HOFOR har indviet den 580 meter lange Østerbrotunnel, der skal kunne transportere store mængder regnvand ud i havnen

Del artiklen på

Mandag blev Østerbrotunnelen indviet af Københavns overborgmester Frank Jensen (A) og bestyrelsesformand Leo Larsen, HOFOR. Den vil i fremtiden kunne transportere store mængder regnvand fra Ydre Østerbro direkte ud i havnen.

Så kan man begrænse antallet af oversvømmede gader og overfyldte kloakker i kvarteret. Men trods den 580 meter lange tunnel er der stadig lang vej at gå inden Ydre Østerbro er helt skybrudssikret.

Vigtig brik på plads
Ydre Østerbro er et af de steder i København, hvor skybrudssikringen er nået længst. Der er skabt områder i kvarteret, hvor regnvand kan opsamles og forsinkes som eksempelvis Tåsinge Plads Og nu er Østerbrotunnelen også klar. Alligevel går der år, inden kvarteret er færdig med at blive skybrudssikret.

- Med Østerbrotunnelen lægger vi en vigtig brik i det store puslespil, det er at skybrudssikre København og Østerbro. Men denne tunnel er én brik blandt mange, og det er et puslespil, som skal lægges over en lang årrække, siger Frank Jensen, Københavns overborgmester.

En af årsagerne til, at det tager mange år, er, at forsyningsselskabet og kommunen har valgt at finde løsninger, som ikke kun kan transportere vandet væk, men også kan forskønne byen og give nye åndehuller. Og det er indtil videre lykkedes så godt, at Klimakvarteret, som området på Ydre Østerbro bliver kaldt, har tiltrukket sig opmærksomhed fra en række udenlandske byer.

Motorvej for regnvandet
Østerbrotunnelen er unik, fordi den er den første af sin slags. Den skal transportere regnvand fra Ydre Østerbro direkte ud i havet for at reducere de mange skader, der tidligere har været i kvarteret som følge af kraftig regn og skybrud.

Der har været store problemer med oversvømmelser ved blandt andet Carl Nielsens Allé og det gamle Øresundshospital. Men tunnelen er ikke unik ret længe endnu. Flere steder i byen er HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og Københavns Kommune i gang med at planlægge lignende tunneler for at kunne styre regnvandet lidt smartere i fremtiden. Og for at få udbytte af tunnelerne skal HOFOR og Københavns Kommune i fællesskab udføre en lang række projekter, som leder regnvandet uden om kloakken og ned i tunnelerne.

- Østerbrotunnelen er en slags motorvej for regnvandet, og nu fortsætter arbejdet med at lave alle tilkørslerne, så vandet kan blive ledt fra tage og veje ned i tunnelen og direkte ud i havnen på sikker og forsvarlig vis, siger bestyrelsesformand Leo Larsen, HOFOR.

12m3 vand ledes væk hvert sekund
Hvis et skybrud for alvor rammer, og tunnelen fyldes til bristepunktet, kan den lede op til 12 m3 regnvand ud i havet. Hvert sekund. Det svarer til at tømme et olympisk svømmebassin på 3,5 minut. Det er meget regnvand, som udover at blive fjernet fra gaderne på Ydre Østerbro, også er væk fra kloaksystemet, hvor det ellers skal pumpes omkring 12 km gennem København ud til rensning ved Lynetten.

Nu er det hele gemt under jorden
Tilbage på Østerbro kan man ved havnen nu kun ane, at her en gang var en stor byggeplads med livlig aktivitet. Et par firkantede dæksler, som giver adgang til skakten og en indhegning, som entreprenøren NCC og rådgiver COWI råder over, mens de laver de sidste tilslutninger, er det eneste tilbage. Kontorbygningerne har fået deres vante udsigt, og snart er alle parkeringspladser tilbage.

- Det store arbejde med at tunnelere under gasværksgrunden frem til Johan Svendsens Vej og etablere flere skakte og et udløb er nu ikke længere synligt. Og indvielsen var en af de få gange, man kunne komme til at se tunnelen indefra. For når først tilslutningerne er færdige, og regnen falder, er hele det store arbejdet skjult under jorden. Der kan endda gå årevis, inden systemet for alvor skal vise, hvad det duer til, siger Rasmus A. Rasmussen, afdelingschef hos NCC.

-jhn

Fakta om Østerbrotunnelen:

• Længde 580 meter

• Diameter: 2,5 meter

• Kan rumme 29.000 kubikmeter vand

• Byggeperiode 2015 – 2017

• Bygherre: HOFOR A/S

• Entreprenør: NCC/SMET

• Rådgiver: COWI A/S

Læs mere om Kloak & afvanding

23/8 2017
AfløbsrenderAfvandingBiologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænDrænklodserFlisekrydsGravekasserHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakeringKloakrørKrympemufferKælder beskyttelseLAR-løsningerLet brøndgodsMåle/test udstyrMufferNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRegnvandshåndteringRisteRottefælderRottesikringerRørrenoveringRørskære stativRørtrækkerSokkelforingerSpecialafdækningStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder