Aktuelle nyheder om byggebranchen - Kloak & afvanding

Ny plads i ZOO skal redde Frederiksberg fra oversvømmelseVerdenspladsen er udformet med et amfiteater i den ene ende og en lukket faskine i den anden ende, der tilsammen kan holde på 240 m3 vand. Vandet opbevares og bruges derefter lokalt på ZOOs arealer.

Ny plads i ZOO skal redde Frederiksberg fra oversvømmelse

Ingeniørfirmaet Spangenberg & Madsen står bag Verdenspladsen ved ZOOs nye Pandaanlæg. Pladsen kan både bruges til julemarked og holde vandet tilbage i tilfælde af voldsomme regnskyl

Del artiklen på

Området Verdenspladsen var oprindeligt en lille park i København ZOO. Men et samarbejde mellem ZOO og Frederiksberg Forsyning har banet vejen for en utraditionel ellipseformet plads, der både kan bruges til julemarked, underholdning og til at holde regnvandet tilbage i tilfælde af skybrud eller monsterregn.

- Vi har skabt en plads, som kan tilbageholde vandet, når der er ekstrem nedbør. ZOO ligger som det højeste punkt i Frederiksberg, så vi kan tage regnvandet, inden det kommer ned og belaster de lavere områder af Frederiksberg, siger Mark Askegren Anderson fagleder for VVS, Ventilation & Energi i ingeniørfirmaet Spangenberg & Madsen.

Arbejdet på Verdenspladsen er i fuld gang.

Genbruger regnvand
Verdenspladsen er udformet med et amfiteater i den ene ende og en lukket faskine i den anden ende, der tilsammen kan holde på 240 m3 vand. Vandet opbevares og bruges derefter lokalt på ZOOs arealer:

- Når vandet er ophobet i faskinen, bliver det pumpet videre til ZOOs rensningsanlæg. Her bliver det renset og efterfølgende brugt til at vande udearealerne med. Så samtidig med at vi holder vandet væk fra kloakken og mindsker risikoen for oversvømmelser, reducerer ZOO deres vandforbrug. Løsningen forener funktion og arkitektur på bedste vis til gavn for Frederiksberg, ZOO og miljøet, siger Mark Askegren Anderson.

Faktisk er det sådan, at Verdenspladsen sammen med graven i elefantanlægget kan tage regnvandet fra 5000 m2 i den mest ekstreme situation, som er det, der kaldes en 100-års hændelse.

100 års hændelse og julemarked
Det er ikke kun miljøet, som får glæde af Verdenspladsen. Også besøgende i ZOO vil få en ekstra oplevelse, når de handler ind i den nye butik med pandamerchandise eller besøger pladsen ved juletid. Her bliver pladsen forvandlet til et julemarked i 2019. De mange forskellige madboder vil kunne trække strøm, vand og komme af med vand, helt uden gæsterne opdager det. Alle de funktioner har Spangenberg & Madsen nemlig indarbejdet i bænkene på pladsen, så de mange installationer ikke skæmmer Verdenspladsen.

- Det er ret genialt, at man kan få et byrum med mange funktioner. Når det er tørt, kan pladsen bruges til et væld af forskellige aktiviteter. Når det regner, kan den beskytte mod oversvømmelser. Ja, faktisk er det sådan, at Verdenspladsen sammen med graven i elefantanlægget kan tage regnvandet fra 5000 m2 i den mest ekstreme situation, som er det, vi kalder en 100-års hændelse, siger Mark Askegren Anderson.

-jhn (fotos: Katrin Karbech Mouritzen)

Fakta:

Projektdata for Verdenspladsen:
Arkitekt: BIG
Ingeniør: Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Entreprenør: NCC, C5 og Hedeselskabet
Areal: 1.500 m2
Åbner for offentligheden den 11. april 2019

Læs mere om Kloak & afvanding

27/3 2019
Biologisk minirensningsanlægBiologisk sandfilterBrønddækslerDet beplantede filterDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPilefordampningsanlægPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder