Aktuelle nyheder om byggebranchen - Køkken

Kært rum har mange navneIfølge Aubo stræber mange danskere efter den personlige køkkenstil, og her er Aubo klar på at blande både materialer og farver for at lægge afstand til minimalismen.

Kært rum har mange navne

Køkkenet er en central del af ethvert hjem, og meget tyder på, at det forbliver sådan i fremtiden. Men som med så meget andet ændrer tendensen sig for, hvordan vi ønsker at indrette vores køkken

Del artiklen på

Den nyeste trend inden for køkkenindretning er at fremhæve den personlige stil og invitere naturen indenfor. Det mærker man hos "køkkenfirmaet AUBO" hvor man fornemmer en klar tendens til at mange i dag har lyst til at invitere naturen på middag.

Hjemmets hjerte. Hjemmets puls. Hjemmets banegård. Kært rum har mange navne. Køkkenet har altid været en uundværlig del af ethvert hjem, men indretning, funktionalitet og placering har svinget i årenes løb.

Ifølge Aubo er der flere faktorer, som har været afgørende for, at køkkenet i stadig større grad er højt prioriteret i de danske hjem. I dagens samfund er der enormt fokus på vores sundhed og velbefindende, og derfor er vi i højere grad tilbøjelige til at kreere hjemmelavet mad, hvor vi selv kan styre indholdet, frem for at ty til hurtige og bekvemmelige fastfoodløsninger.

Funktionalitet frem for alt
Eftersom flere og flere valfarter ud i køkkenet, bliver der ifølge Aubo et stadigt større fokus på, at funktionaliteten er helt i top. Det er ikke længere nok at have et smukt, sterilt køkken, hvis man ikke også kan bruge det som et værksted til at hakke, snitte og stege.

Derfor ser man i stigende grad, at folk efterspørger et køkken, der emmer af personlighed, og som samtidig opfylder de behov, den enkelte har til funktionaliteten. Det ser man både i selve indretningen af rummet, og i de individuelle løsninger til eksempelvis opbevaring. I slutningen af 1990'erne skete der lidt af en køkkenrevolution, da samtalekøkkenet blev introduceret.

Dette betød, at køkkenet blev rummeligt og i højere grad integreret i resten af hjemmet. Denne løsning er den dag idag stadig populær i de danske hjem, da den, som navnet antyder, er med til at samle folk. Men man ser også så småt tendenser til, at køkkenet bliver delvist afskærmet, så man i ro og mag kan koncentrere sig om håndværket.

Naturen inviteres indenfor
Aubo mærker, at det i de senere år er den minimalistiske stil, der har præget de fleste danske husstande, når der skulle installeres nyt køkken. Det kridhvide køkken med grebsfri låger og store, blanke overflader er det sikre og tidløse valg. Disse typer køkkener er stadig yderst efterspurgte, men i køkkenbranchen ser man tydelige tendenser til at skrotte standardløsningen til fordel for det mere personlige køkken.

- Vi vil gerne skille os ud, og det skal vores køkken være med til at signalere. I bestræbelserne på dette ser man i højere grad, at den kolde minimalisme erstattes af naturens farver og materialer. Flere og flere begynder således at favorisere køkkener i træ, der skaber mere varme og hygge, og som skaber flere kontraster end det polerede minimalistiske udtryk, påpeger Aubo.

Det er dog ikke de tunge, mørke køkkener fra 1960'erne, der hitter igen. Derimod ynder vi at blande de to stilarter, så man får en snert af minimalisme og en snert af retro med materialer som eg, granit og messing.

Funktionaliteten bliver dog stadig højt prioriteret, og derfor ser man eksempelvis stadig, at der vælges bordplader i komposit og laminat, som er nemme at vedligeholde. Alt i alt kan man sige, at det moderne køkken oser af funktionalitet, fordi håndværket er blevet lige så vigtigt som det visuelle udtryk.

-cmn

Læs mere om Køkken

21/4 2016