Aktuelle nyheder om byggebranchen - Køkken

Travlhed, nye butikker og millioninvesteringer Adm. direktør Michael Oversø forventer, at Multiform med de seneste udvidelser og investeringer nu kan følge med efterspørgslen i de kommende år.

Travlhed, nye butikker og millioninvesteringer

Multiform investerer millioner i nye butikker, nye ansættelser, nye maskiner og en tilbygning til snedkerværkstedet for at imødekomme efterspørgslen efter snedkerkøkkener

Del artiklen på

Multiform har et mål om vækst og nye butikker. En ny flagship store er på vej i København og det samme er nye butikker i Stockholm i Sverige og Kristiansand i Norge. Desuden er der netop åbnet et nyt showroom i hjertet af Aarhus, og tidligere i år har Multiform også åbnet nye butikker i Odense og Malmø. Antallet af medarbejdere vokser også.

- Vi har brug for at ansætte og udvide. Det er en fornøjelse. Og det er ikke mindst en glæde at mærke, at efterspørgslen efter dansk design og kompromisløs kvalitet i køkkenet stiger. Ikke bare i Danmark, men også internationalt, siger adm. direktør Michael Oversø.

Bygger til og investerer
Værkstedet i Kibæk er netop blevet bygget om og bygget til med godt 400 ekstra kvadratmeter. På snedkerværkstedet bliver de nye køkkener til efter kundernes individuelle ønsker og helt fra bunden efter klassisk dansk snedkertradition.

Håndværket er og bliver omdrejningspunktet på snedkerværkstedet i Kibæk, og det bliver lettere at udføre med den helt rigtige maskinpark. Derfor er der netop installeret en ny sav, nye håndsprøjtekabiner og lakventilationsanlæg.

Alle låger, skuffer og andre overflader bliver håndlakeret med en ekstrem stærk lak, og lakarbejdet afsluttes med en klar toplak, som sikrer overfladen mod ridser.

I den kommende tid bliver Multiforms lager med plader automatiseret, og Multiform investerer i en ny kantlimer og en femakset CNC fræser.

Multiform er i dag ejet af Ballingslöv koncernen, men kompromisløsheden med køkkenerne er den samme.

-los


Læs mere om Køkken

31/10 2017