Aktuelle nyheder om byggebranchen - Lavenergi

Dansk Byggeri: Gør husets energimærke digitaltEnergimærket bør kunne opdateres hver gang, der sker forbedringer på huset - det vil gøre det lettere at låne til yderligere projeikter på huset, lyder det fra Dansk Byggeri(arkivfoto)

Dansk Byggeri: Gør husets energimærke digitalt

Hver gang en husejer skifter tag eller får nye vinduer, påvirkes boligens energimærke, men det bliver ikke opdateret før salg. Gøres det i stedet digitalt, ville det ske løbende og forbedre muligheder for lån i huset

Del artiklen på

Det er et lovkrav, at boliger skal energimærkes, når de sælges. Et energimærke indeholder information om en boligs energiforbrug, og om hvor energieffektiv den er. Dertil indeholder energimærket forslag til, hvad du som boligejer kan gøre for at spare på energien.

- Hvis energimærket løbende kan opdateres digitalt, giver det også boligejerne bedre mulighed for at bruge energimærket aktivt som en plan for boligen. I dag havner mærket desværre ofte i skuffen sammen med boligens salgsopstilling og tilstandsrapporten, og der ligger det, til huset engang skal sælges igen, hvor mærket ofte er forældet eller utidssvarende, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

Gør det lette at låne i huset
Cirka 500.000 boliger i Danmark har et energimærke, der vurderer huset på en skala fra A til G, hvor A er udtryk for, at alt fra isolering til vinduer og udluftning sørger for en energieffektiv bygning, mens G er et udtryk for, at der fyres for gråspurvene, og at omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende.

- En digital opdatering af energimærket bør også give boligejerne mulighed for at høste gevinsten af deres grønne investeringer, når de skal i banken og fx have finansieret næste etape af en energirenovering. Boligen øger nemlig sin værdi, når energimærket forbedres, siger Camilla Damsø Pedersen.

Hver bedre energiklasse gør huset mere værd
Den gennemsnitlige gevinst ved at forbedre boligen en energiklasse er i gennemsnit en forhøjet salgspris på 50.000 kroner. Et G-mærket hus, der forbedres to klasser til et energimærke E, stiger cirka 113.000 kroner i værdi.

- Den værdistigning burde det være muligt at bruge aktivt og i den tid, hvor man bor i huset og løbende skal vedligeholde det.

Siden 2014 har godt 100.000 flere boliger fået et energimærke, og tallet vil fortsætte med at stige, i takt med at boligerne sælges og dermed energimærkes.

- Der er en stigende interesse for energimærkerne, og derfor er det oplagt at bruge dem aktivt i arbejdet med at gøre Danmark fri af fossile brændsler i 2050.

-jhn

Læs mere i Dansk Byggeris Energianalyse 2017 på s. 14 og 15 her













Læs mere om Lavenergi

16/8 2017