Aktuelle nyheder om byggebranchen - Maling

Farvepris til Aalborgs flotte murmaleriDanske Malermestre, der står bag Farveprisen, kalder vinderprojektet for et mesterligt udført malearbejde og et flot kunstnerisk udtryk. Foto: Flügger/MurMal

Farvepris til Aalborgs flotte murmaleri

Farveprisen 2017 går til resultatet af et fortrinligt samarbejde mellem kunster og malerelever

Del artiklen på

’Det Røde Bånd’ er et stort murmaleri på Hedegaards Silo på havnen udført af malerelever fra Tech College Aalborg, der har udført værket af kunstner Søren Elgaard – i tæt samarbejde med kunstneren selv.

Det 1200 m2 store murmaleri på havnefronten i Nørre Sundby har motiv med et udsnit af Aalborgs gamle jernbanebro, som dermed knytter bånd til byens historie og giver byen et flot vartegn, der kan opleves af alle i byen.

Farveprisen på 150.000 kr. uddeles af Danske Malermestre og Kirsten og Freddy Johansens Fond tirsdag d. 9. maj i Aalborg.

- Prisen går til ’Det Røde Bånd’ for det gode håndværk og det flotte murmaleri, som bliver elegant flettet sammen med byens historie, siger formand for Danske Malermester og for Farvepriskomiteen, Per Vangekjær.

CSR-projekt
MurMal-projektet er et CSR-projekt med flere partere bag, der har støttet ideen om at erhvervsskoleelever er med til at skabe et kunstnerisk værk, samtidig med at de har vist deres egen faglighed.

Parterne i ’Det Røde Bånd’ er: Jyske Bank, Flügger, Aalborg Havn, Hedegaard A/S, Det Obelske Familiefond, Aalborg Kommune og Tech College Aalborg.

Med prisen følger et beløb på i alt 150.000 kr., hvoraf 75.000 kr. tildeles kunstneren Søren Elgaard, 25.000 kr. gives til festligholdelse for de medvirkende elever og 50.000 kr. reserveres til fremtidige MurMal-projekter.

-los


Læs mere om Maling

18/4 2017