Aktuelle nyheder om byggebranchen - Maling

Malermestre øjner bedre vækstDanske Malermestres direktør, Ole Draborg, ser flere positive elementer i horisonten. (Foto: Søren Hyttig)

Malermestre øjner bedre vækst

Danske Malermestre ser positivt på flere af udspillene i regeringsgrundlaget. Især er en mulig forlængelse af Boligjobordningen særdeles velkommen blandt malermestrene

Del artiklen på

- Når man vil se på erfaringer fra udlandet, er det jo oplagt at se på Sverige, hvor et lignende håndværkerfradrag i høj grad er en succes og har stor politisk opbakning, siger Danske Malermestres direktør, Ole Draborg.

For malerfaget med mange små- og mellemstore virksomheder har fradraget i Boligjobordningen for private kunder kunnet mærkes tydeligt.

- Vi har kunnet se en større mængde ordre fra private kunder, og vores medlemmer melder om markant lavere efterspørgsel på sort arbejde, når der er fradrag for håndværkerarbejdet, siger Ole Draborg.

Yderligere glæder det også Danske Malermestre, at en anden af organisationens kernesager - lavere skat - også er med i det nye regeringsgrundlag med sænkelser i både bund- og topskat.

- Det er til gavn for både vores medlemmer og deres ansatte, og kan være med til at holde lønningerne i ro, og det bifalder vi i høj grad i en periode med behov for vækst, siger Ole Draborg.

-cmn

Læs mere om Maling

28/11 2016