Hensynsløs arbejdsgiver udsatte uden konsekvenser byggearbejdere for giftfare

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens svar er blot, at reglerne bliver strammet, og at man løbende skal følge udviklingen

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Sagen om arbejde på den såkaldte ”giftgrund” i Nyborg – ”Lynfrosten” – har vakt opmærksomhed på Christiansborg, hvor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i Folketingets spørgetid skulle svare på spørgsmål fra Veronika Velasquez fra Enhedslisten.

Ministeren har tidligere gjort det klart, at det er ulovligt at sætte medarbejdere til at arbejde på grunden i Nyborg.

Derfor ville Veronika Velasquez vide, hvad der skal til, hvis Arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, og hvordan vil ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan straffes.

Syge af gasser
Fagbladet 3F har tidligere oplyst, at bygningsarbejdere og naboer til giftgrunden i Nyborg bliver syge, fordi de udsættes for kræftfremkaldende afgasninger.

Når det regner, er det ved prøver blevet påvist, at mere end halvdelen af den væske, der kommer op af jorden, er kemikalier eller olie.

Veronika Velasquez understreger, at de pågældende byggearbejdere ”har haft kvalme og hovedpine” og har kastet op.:

- Alle de konsekvenser, det har haft – og nogle af dem ser vi måske først om flere år – kan vi ikke rulle tilbage. Men det, vi kan gøre, er at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan gøre det her mod de ansatte, uden at det har nogen konsekvenser, sagde Enhedslistens arbejdsmiljøordfører.

Kunne betale sig for arbejdsgiver at være fuldstændig hensynsløs'

Hun henviste til, at hverken henvendelser il politiet eller Arbejdstilsynet har haft konsekvenser for den pågældende arbejdsgiver:

- Det, der er så groft i den her sag, er, at i det påbud, som arbejdsgiveren har fået, er der ikke nogen konsekvenser, fordi byggeriet nu snart er færdigt. Ikke alene har det ikke nogen konsekvenser, at man har gjort, at de ansatte, jord- og betonarbejderne og de andre, er blevet syge af at gå på arbejde.

- Endnu grovere er det, at det kan betale sig, at man ikke stoppede arbejdet og fik styr på, hvordan forholdene var, sagde Veronika Velasquez.

Hun bemærkede, at ”det bare har kunnet betale sig for arbejdsgiveren at være fuldstændig hensynsløs”.

Kan ikke bruges til noget som helst
Ministeren kom med et svar, som de pågældende byggearbejdere næppe kan bruge til noget som helst:
- Reglerne er til for, at mennesker ikke bliver syge af at gå på arbejde. Det er derfor, vi har lavet dem… Vi har jo reglerne for, at det ikke forekommer. Så hvis man så alligevel får nogle af de her reaktioner og påbud, hvad har det så af konsekvens? Det er jeg glad for at ordføreren og jeg løbende og i selskab med andre kræfter herinde har drøftelser omkring. Hvad er bøderne? Hvad er reaktionerne? Hvad er konsekvensen ved at bryde vores arbejdsmiljølovgivning? Og jeg er også glad for, at vi også i vores tid har strammet op, lød det fra Ane Halsboe-Jørgensen.

Skal hlde snuden i sporret
Ministeren mener, at det blandt andet drejer sig om størrelsen på bødeniveauet, og at der allerede er indgået en aftale, som er i gang med at træde i kraft, hvor man markant hæver bøderne for alvorlige overtrædelser:

- Det er en af vejene, så man kan mærke det på økonomien, hvis man spekulerer i menneskers helbred. En anden ting er jo, hvem der har ansvaret.

- Der har vi også i vores seneste ”social dumping aftale” været inde og stramme på, hvad, hovedentreprenøren har af ansvar, når der bliver lavet alvorlige lovovertrædelser. Vi er ikke færdige med den diskussion.

- Vi har også anvist nogle veje i forhold til yderligere at lave nogle handlingsplaner på det her område, og der synes jeg, vi skal ”holde snuden i sporet”, sagde ministeren.

.