bygma
bygma
scroll
Hvem har ansvaret ved PCB-forurening i bygninger? I fuger mellem betonelementer kan der typisk forekomme højere koncentration af PCB.

Hvem har ansvaret ved PCB-forurening i bygninger?

Selvom stoffet PCB har været forbudt i byggematerialer siden 1977, så er det stadigt lovpligtigt at screene for stoffet, ligesom der gælder strenge regler for håndtering og bortskaffelse

Af Jan Pasternak

Stoffet PCB (Polychlorerede Biphenyler), der tidligere var et populært tilsætningsstof til forskellige byggevarer, har været forbudt at anvende i byggematerialer siden 1977 og i alle andre materialer som f.eks. kondensatorer og transformatorer siden 1986. PCB er en fællesbetegnelse for 209 industrielt fremstillede kemiske stoffer, og materialet er i dag kendt som en af verdens farligste miljøgifte.

PCB formodes ikke at give akutte helbredsproblemer, men det kan give hormonforstyrrelser, og udsættes man for høje koncentrationer over tid, menes det, at stoffet kan være årsag til bl.a. kræft. PCB er desuden svært nedbrydeligt og ophobes derfor i fødekæden, således er der fundet spor af PCB i miljøet selv i de arktiske egne.

PCB er historisk blevet anvendt på grund af gode tekniske egenskaber.

Stoffet gør materialer mere elastiske, holdbare og brandhæmmende og blev derfor brugt til blandt andet indvendige og udvendige fuger omkring vinduer, fuger mellem betonelementer og andre bygningsfuger, fuger i vådrum og i termoruder og til slidstærke malinger og belægninger til gulve og vægge. PCB-holdigt fugemasse kan for eksempel indeholde helt op til 20-40 % af stoffet.

PCB har været brugt i byggerier i perioden 1950-1977. Den daværende Miljø- og Energistyrelse offentliggjorde i 2013 resultatet af en kortlægning af forskellige typer byggerier, både kontorbygninger og institutioner, etagebyggerier samt parcelhuse, der viste, at mere end 75 % af de undersøgte bygninger indeholdt PCB.

Værst stod det til i etageejendomme med 90 %, mens 73 % af de undersøgte én- og tofamiliehuse indeholdt PCB. Dog menes kun måske 2 % af de ramte byggerier at afgive PCB til indeklimaet i niveauer, som overstiger de tilladte grænseværdier. I større betonelementbyggerier fra perioden er der fundet PCB, typisk i netop fugemasse omkring vinduer, i selve termoruderne og mellem elementerne i maling og i nogle typer slidstærke gulvbelægninger.

Udover risikoen for beboere og brugere af de ramte bygninger så udgør PCB også en risiko for de udførende håndværkere ved nedrivninger og renoveringsopgaver, hvilket igen giver øgede omkostninger i forbindelse med den slags projekter.

Ansvar for screening og bortskaffelse
Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der foretages en screening for PCB i hele bygningen eller de dele af en bygning, som berøres af ombygning eller nedrivning. Reglerne gælder for alle nedrivningsarbejder, renoveringsarbejder og vedligeholdelsesarbejder af bygninger eller anlæg, som frembringer mere end et ton affald, samt ved udskiftning af termoruder, der kan være fremstillet i perioden 1950-1977.

Hvis screeningen viser, at der er risiko for, at der findes PCB-holdigt materiale i for eksempel termoruder, er bygherre forpligtet til at gennemføre en egentlig kortlægning af de dele af bygningen, hvor der er mulighed for at finde PCB. Kortlægningen sker ved, at der udtages prøver af de relevante byggematerialer, som derefter sendes til analyse. Bygherre skal indgive en skriftlig anmeldelse til kommunen senest to uger før opstart af nedrivning eller byggearbejder omfattet af screeningsreglerne.

Ifølge Advokatfirmaet Horten indgås der ofte en aftale mellem bygherre og den entreprenør, som forestår byggeriet eller nedrivningen, således at entreprenøren står for screening og anmeldelse til kommunen efter affaldsbekendtgørelsen. Ligeledes kan bygherre og entreprenør eller nedriver ifølge Horten indgå en aftale, der indebærer, at entreprenøren eller nedriveren anses som affaldsproducent, og dermed overtager ansvaret for affaldet.

- Det er vigtigt at skelne mellem de to forpligtelser rent juridisk. Når det gælder håndteringen af det affald, som fremkommer i forbindelse med byggeriet eller nedrivningen, så kan aftalen skrues sådan sammen, at det reelt er entreprenøren, der er affaldsproducent og dermed bærer ansvaret for affaldet. Når det imidlertid gælder screening og anmeldelse, så vil bygherren altid ultimativt have ansvaret, også selvom det er aftalt, at entreprenør eller nedriver skal stå for den del.

- Det, man kan gøre som bygherre, er at indgå en aftale, der er så præcis som muligt, så bygherre efterfølgende kan rette civilretligt krav bagud mod entreprenøren, hvis det viser sig, at denne har svigtet med hensyn til screening og anmeldelse, forklarer specialistadvokat (H) Marie Bockhahn fra Horten.

I sidste ende kan manglende screening eller anmeldelse af renoverings- eller nedrivningsarbejder føre til en politianmeldelse fra kommunens side, og her vil det altså være bygherre, som står for skud.

Hvor farligt er PCB?
Som udgangspunkt skal PCB-holdigt byggeaffald frasorteres andet affald og derefter destrueres. Hvis affaldet indeholder en koncentration på under 50 mg/kg, kan affaldet deponeres. Ved meget lave koncentrationer kan affaldet om muligt genanvendes. Affald med koncentrationer over 50 mg/kg skal destrueres på forbrændingsanlæg med særlig tilladelse til afbrænding af farligt affald.

Hvis der er konstateret PCB-holdige materialer i et byggeri, skal entreprenøren som arbejdsgiver udarbejde en skriftlig plan for, hvordan arbejdet skal udføres herunder fastlægge, hvilke procedurer der kan begrænse spredning af PCB-holdigt støv og PCB-holdige dampe. Det skal også sikres, at medarbejdere, som arbejder med de PCB-holdige materialer, er beskyttet af særligt sikkerhedsudstyr.

PCB kan overføres til mennesker ved berøring af PCB-holdige materialer, ved indånding af PCB-forurenet indeluft og gennem kosten, der gennemgående er den største kilde til PCB i kroppen. Man bliver ikke akut syg ved kontakt med PCB, men der er betydelig evidens for, at stoffet, hvis man udsættes for høje værdier gennem længere tid, kan give skader på hud og forplantningsevne.

PCB er også sat i forbindelse med skader på hormonsystemet, skjoldbruskkirtlen, leveren og immunsystemet. Stoffet anses også for at være kræftfremkaldende. Særligt udsatte grupper indbefatter spædbørn og gravide og ammende kvinder.

Der er etableret grænseværdier for, hvor stor en koncentration af PCB der må være i indeluften, før det er forbundet med øget helbredsrisiko. Ligeledes er der grænseværdier for, hvornår PCB-holdige byggematerialer skal behandles som farligt affald. Da stoffet er svært nedbrydeligt, vil det ophobes i kroppen, hvis man regelmæssigt udsættes for påvirkning. PCB kan også spredes til naturen, hvor det kan skade dyr og planter.

Vær opmærksom på PCB i disse byggematerialer fra perioden 1950-1977 

• Fuger omkring vinduer. Både udvendige og indvendige
• Bygningsfuger. F.eks. fuger mellem betonelementer.
• Fuger omkring gulvafløb eller fuger, som er lavet til tætning af vådrum langs væg og gulv
• Slidstærke malinger og belægninger på gulve og vægge
• Termoruder mellem de to lag glas eller i tætningslisten mellem glasset og termorudens ramme og karm
• Lysstofrør (kondensatorerne i lysstofarmaturer), som typisk er placeret i køkkener, badeværelser og i kældre.

Kilde: PCB-guiden.

8/12 2023