KOMMENTAR: Socialdemokratiet hejser den røde fane

Forslaget om formueskat kan koste statskassen og dermed velfærdssamfundet dyrt, hvis formuerne, som det er sket i Norge, flytter til udlandet. Det vil ikke mindst ramme byggesektoren

Af Dan Bjerring

Christiansborg

Måneder med spekulationer sluttede brat, da statsminister Mette Frederiksen trykkede på valgknappen kort efter vedtagelsen af den såkaldte fødevarecheck.

Timingen var næppe tilfældig. Først en økonomisk ”bestikkelse” til millioner af vælgere - derefter valgudskrivelse. Det er sværere at kalde det ansvarlig statsledelse end at kalde det ”taktisk koreograferet”.

Med valgkampen skudt i gang blev den politiske dagsorden også trukket skarpt op:

- Formueskat, lavere pensionsalder og en tydelig ambition om et flertal til venstre for midten.

Konfronterende politik

Det røde flag er sendt til vejrs, og kursen er sat mod en mere konfronterende fordelingspolitik.

Formueskatten fremstilles som et indgreb, der “kun” rammer den rigeste ene procent. Men økonomi er ikke et spørgsmål om symbolpolitik – det er et spørgsmål om adfærd. Erfaringerne fra Norge viser, at velhavere ikke nødvendigvis bliver ”hjemme” og betaler, når skatterne hæves markant. De flytter.

Kapital er mobil, og den søger derhen, hvor rammevilkårene er stabile og konkurrencedygtige.

Onde tunger påstår ligefrem, at man på Michelin-restauranter i Schweiz kan finde menukort på norsk.

Politisk måltavle

Hvis blot en del af de største formuer og investeringer forlader Danmark, risikerer staten at tabe mere i tabt kapitalafkast, selskabsskat og arbejdspladser, end en ny skat kan indbringe.

De formuer, der nu gøres til politisk skydeskive, betaler allerede enorme beløb i kapitalindkomst- og aktieavancebeskatning.

At lægge endnu et lag skat ovenpå rejser spørgsmålet om, hvad gevinsten egentlig bliver, hvis provenuet ædes op af kapitalflugt og faldende investeringer.

Rammer mange steder

Hvis/når store formueforvaltere og virksomheder flytter aktiviteter ud af landet, rammer det ansatte, underleverandører og lokalsamfund.

Og det rammer ikke mindst de iværksættere, som ville geninvesterer overskud i nye virksomheder og nye arbejdspladser.

Uden risikovillig kapital bliver der færre iværksættervirksomheder og færre danske succeser.

Er det klogt for DANMARK?

Det er sandsynligvis let at vinde opbakning fra flertallet af vælgerne med løfter om at lade “de rigeste” betale.

Men det er sværere at føre en politik, der både sikrer social balance og økonomisk dynamik. Danmark lever af investeringer, innovation og arbejdspladser.

Valget handler derfor om andet og mere end blå - eller rød blok.

Valget handler, om Danmark skal føre politik med rødder i misundelse og kortsigtet valgstrategi – eller med en fortsat ansvarlig, økonomisk politik.

En formueskat kan lyde ”retfærdig” i en valgkamp. Spørgsmålet er, om den også er klog for Danmark.