Nyt erhvervsskoleudspil er endnu en narresut

Nyt erhvervsskoleudspil er endnu en narresut

Nyt udspil fra regeringen for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Finansministeriets fremskrivninger indikerer, at der i 2030 vil være cirka 70.000 færre faglærte end i 2022

Af Dan Bjerring
Christiansborg

År efter år hører man politikerne og erhvervslivet klage deres nød over manglen på faglærte, og år efter år må erhvervslivet se til, mens der intet reelt sker.

Sådan går det formodentlig også med regeringens seneste udspil ’Forberedt på Fremtiden IV’. Alene det, at udspillet på papiret er nummer fire i rækken, viser, at det hidtil ikke har hjulpet med de tre tidligere udspil. I virkeligheden er det faktisk kun nummer to.

Denne gang vil regeringen ’understøtte, at der er faglærte med de rette kompetencer’ til den grønne omstilling – både ved at styrke den grønne omstilling af uddannelserne og gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt uddannelsesvalg for de unge.

Kæmpestort byggeprojekt
Samlet set ønsker regeringen at afsætte en halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr, heraf de cirka 300 millioner kroner over en 4-årig periode til erhvervsskolerne med det formål, at de kan investere i tidssvarende og grønt udstyr.

Samtidig skal det sikres, at eleverne i højere grad møder kvalificerede lærere med opdateret viden ude på erhvervsskolerne.

Den største del af puljen øremærkes uddannelser inden for hovedområderne ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” og ”Teknologi, byggeri og transport”.

Tre klimaerhvervsskoler
Derudover er det besluttet at anvende cirka 100 millioner kroner både næste år og i 2026
til grøn efteruddannelse og opkvalificering på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

For at sikre, at erhvervsskolerne er på forkant med den grønne omstilling, vil regeringen udpege tre klimaerhvervsskoler, der skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser.

Hver skole udpeges med baggrund i en konkret udfordring, som eksempelvis omlægning af energisektoren, bæredygtigt byggeri, klimavenligt landbrug eller grøn transport.

Klimaerhvervsskolerne skal derudover være med til at tiltrække elever og kursister, der gerne vil gå på en skole, der har mulighed for at tilbyde noget ekstra ambitiøst inden for den grønne omstilling.

Forslår som en skrædder et meget varmt sted
Regeringen ønsker desuden at understøtte, at flere kommer af sted på studieture og styrke elevernes mulighed for at komme til udlandet som en del af en erhvervsuddannelse.

Derfor foreslår regeringen at afsætte 23,5 millioner kroner årligt fra 2025 til, at elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at komme på studietur i løbet af deres uddannelse.

Derudover vil regeringen styrke mulighederne for, at elever på erhvervsuddannelserne kan komme på udlandsophold i andre europæiske lande. Blandt andet ved at forsøge at få øget andelen af midler i Erasmus+ til erhvervsuddannelserne.

Initiativer i regeringens andet erhvervsuddannelsesudspil
- Etablering af tre klimaerhvervsskoler
- En halv milliard kroner til grøn efteruddannelse, opkvalificering og udstyr.
- Videnscentrene på erhvervsuddannelserne permanentgøres.
- Erhvervsuddannelserne skal være mere attraktive for de unge
- Flere studieture for at understøtte attraktive ungemiljøer.
- Attraktive muligheder for udlandsophold.
- Erhvervsuddannelsernes år.
- Positive rollemodeller til at vise vejen til en erhvervsuddannelse.

KOMMENTAR:
Regeringen og de øvrige politiske partier går fortsat uden om, som katten om den varme grød. Der findes kun ét effektivt middel til at sikre, at flere vælger en erhvervsuddannelse, og det er at begrænse antallet af elever, der søger gymnasieuddannelserne til 40-50 procent af en årgang.

Det vil samtidig hæve muligheden for at højne niveauet på studentereksamen, der efterhånden for alt for mange elever nærmer sig det latterlige i forhold til, at det skal være studieforberedende til de højere uddannelser.

I dag ser gymnasierne ingen incitamenter til at højne niveauet – tvært i mod – fordi de får penge i forhold til, hvor mange der består deres eksamen. Jo flere, de kan hive igennem med bundkarakterer, jo højere bevillinger til skolen.

27/5 2024