Regeringen spænder ben for at bevare bygningsarven
Dansk Håndværk er med på Folkemødet med en debat om, hvordan vi bevarer bygningsarven i fremtiden. Debatten foregår med morgenbrød Lærlingenes Hus
Af Dan Bjerring
Fra torsdag til søndag strømmer danske beslutningstagere fra politik, medier, erhvervsorganisationer og foreninger til det årlige folkemøde på Bornholm, hvor der venter deltagere og de mange tilskuere et orgie af møder og begivenheder.
Også Dansk Håndværk møder frem og byder blandt andet på morgenmad. Mens deltagerne nyder kaffen og rundstykkerne, lægges der op til en debat om, hvordan vi bevarer bygningsarven.
Rammen passer perfekt til emnet, idet arrangementet finder sted i Lærlingenes Hus, som er et skoleeksempel på, hvordan en gennemgribende modernisering kan gennemføres med respekt for bygningens historiske værdi.
Regeringen vil indføre afgift på nedrivning
Emnet et ekstra aktuelt, fordi den nye regering vil indføre en afgift på nedrivning og skærpe kravene til dokumentation, før der gives tilladelse til at rive en bygning ned.
Der lægges derfor op til en debat om, om en afgift er løsningen på at redde de bygningsværdier, der bør bevares, så de har en fortsat værdi for ejere, lokalsamfund og bygningsarven.
- At gøre det dyrere at rive ned, betyder ikke at bygningerne forbedres – måske forfalder de så blot. Samtidigt er der mangel på faglærte håndværkere, der kan arbejde med de klassiske håndværktraditioner- og materialer. Det bliver kun værre i fremtiden, fordi vi uddanner for få unge med viden på det område siger chefkonsulent i Dansk Håndværk Mads Okking, der selv var ankermand på projekt Lærlingenes Hus.
Gratis og åbent for alle
Arrangementet er gratis, men af hensyn til plads og bestilling af morgenbrød er tilmelding nødvendig.
Fredag den 12. juni 2026 kl. 08.30 – 10:00 på adressen:
Lærlingenes Hus, Brinkevej 10 i Tejn, 3770 Allinge.
08:30 Morgenbrød
09:00 Formand for Dansk Håndværk, Niels Techen, byder velkommen.
09:10 til 10:00 Deltag i debatten.
Man kan læse mere og tilmelde sig på:
https://dhv.dk/nyheder/folkemodet2026-morgenbrod-og-debat-ved-laerlingenes-hus/