Aktuelle nyheder - Tag

BMI Danmark lancerer et nyt omfattende fordelsprogram BMI RoofProAdministrerende direktør Flemming Adolfsen, BMI Danmark

BMI Danmark lancerer et nyt omfattende fordelsprogram BMI RoofPro

- Håndværkere og forbrugere skal i endnu højere grad have god kvalitet, løsninger og ikke mindst troværdige og udvidede garantier, lyder det fra BMI Danmark. BMI RoofPro samler samtidigt Icopals og Moniers eksisterende fordelsprogrammer

Del artiklen på

- Cirka hvert tredje tag, der lægges i Danmark, kommer fra en af vores fabrikker i Jylland. Det gør, at vi føler en stor forpligtelse overfor såvel forbrugere som håndværkere. Derfor sikrer vi nu, i endnu højere grad, god kvalitet, løsninger og ikke mindst troværdige garantier. BMI RoofPro forener Icopals og Moniers eksisterende fordelsprogrammer under en samlet paraply, så fordelsprogrammet er helt up to date med nye og udvidede garantier, træning og markedsføring til gavn for både forbrugere og håndværkere, siger administrerende direktør Flemming Adolfsen, BMI Danmark.


Teknisk direktør Torben Nielsen, der er en af kræfterne bag BMI RoofPro, har altid haft stort fokus på uddannelse og træning. Et fokus, der nu er løftet ind i et digitalt univers, hvor især innovation og digitalisering får rollerne som katalysatorer for mere værdiskabelse ude hos kunder. Et samlet tiltag, hvor perspektiverne allerede imponerer flere håndværkere i branchen.

- For os, som virksomhed, er det vigtigt at have leverandører og samarbejdspartnere, der tænker nyt. Det vi har set understreger for mig, at Icopal og Monier – eller BMI, som de nu hedder – vil sætte nye standarder for hele branchen. Specielt de udvidede garantier er noget, der vil komme vores kunder til gavn, siger Peter Wium, der ejer tagvirksomheden Nils Wium ApS

-BMI RoofPro er en europæisk satsning, som kommer til at gennemsyre byggebranchen.
Vi har allerede lanceret i Spanien, Italien, Polen og Finland, og snart lancerer vi i Sverige og Norge. BMI RoofPro vil fra begyndelsen af næste år blive kommunikeret bredere ud til markedet. Allerede nu er over hundrede danske tagvirksomheder medlem af det nye fordelsprogram, siger Flemming Adolfsen.

-mo

Læs mere om Tag

18/11 2019