Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Give Stålspær hæver bundlinjen

En fokuseret strategi og øget eksport har indfriet målsætning for 2016 og givet virksomheden det planlagte løft på indtjeningen

Del artiklen på
Give Stålspær har løftet sin indtjening betragteligt i 2016. Dermed er det første skridt taget i den konsolideringsfase, som er en del af virksomhedens tretrins strategi: Konsolidering, vækst og udvidelse.

Årets positive resultat betragtes af ledelsen som 'acceptabelt' og opfylder forventningerne til en øget rentabilitet og soliditet, som skal være fundamentet for virksomhedens videre vækst og udvikling.

Et målrettet strategiarbejde har været udslagsgivende for det positive resultat for året 2016. Konkret har man fokuseret på virksomhedens kerneområder samt øget salget moderat - et resultat opnået bl.a. gennem virksomhedens tilbudsgivning, der er funderet på princippet om konstruktionsoptimering, hvilket giver de mest kosteffektive løsninger. Det har trukket nye kunder til og resulteret i en øget eksport til de nordiske markeder.

- Vores mål for 2016 var 0-vækst, men med en stærkere bundlinje. At det er lykkedes, skyldes bl.a. at vi har formået at gøre strategien operationel i dagligdagen. Vi har arbejdet intenst med vores ambition om at være 'Best in Class' i en række af vores processer. Det har influeret på alt lige fra organisationsændringer til segmentering af opgaver. Alt sammen noget, der har øget vores fokus og resultater på året, lyder det fra Morten Kongsbak, CFO, Give Stålspær.

Koncernen har i 2016 investeret i en styrkelse af det organisatoriske niveau og arbejdet med konkrete anlægsinvesteringer, som øger effektivitet og produktivitet i virksomheden. Tiltag som alle har til formål at forbedre performance og resultater i 2017.

Ledelsen forventer i 2017 fortsatte positive resultater fra optimeringstiltag, øget eksport ogen moderat positiv udvikling i aktivitetsniveauet samt fortsat stigende indtjeningsevne.

-kj

Læs mere om Tag

14/3 2017

Mest læste


Seneste nyheder