Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Klap på skulderen til grønt systemClimate Cover gør det muligt at integrere solceller i tagdækningen på linje med den primære tagdækning, her naturskifer. Skjulte udtag til ventilation fjerner behovet for taghætter.

Klap på skulderen til grønt system

Tag- og facadesystemet Climate Cover fra Komproment er nomineret til prisen "Det Bæredygtige Element 2016", der uddeles på Building Green messen i november i Forum i København

Prisen Det Bæredygtige Element 2016 uddeles af Building Green og InnoByg til en udstiller, der har udviklet et produkt, som bidrager til et grønnere byggeri.

En af kandidaterne i år er Komproment, der med udgangspunkt i naturlige byggematerialer leverer komplette, egenudviklede løsninger til tag og facade. Climate Cover er en nyudviklet, universel klimaskærm, hvor både tagdækningen og montagesystemet består af bæredygtige materialer. Systemet gør det muligt at integrere både solceller og skjult boligventilation.

- Nomineringen er helt klart et klap på skulderen, og den understøtter vores strategi om at vores tag- og facadeprodukter skal være bæredygtige. Jeg tror den vil betyde, at vi kommer i en grøn valgklasse hos de danske arkitekter, siger salgsdirektør i Komproment, Kim Kristensen.

- Vi oplever i øjeblikket en voldsom eksplosion af udbud med en meget grøn profil, hvor produkterne for eksempel skal være svanemærkede eller Cradle to Cradle certificerede, og nomineringen vil løfte os og Climate Cover op på øverste hylde, når der skal vælges bæredygtige tag- og facadeprodukter til nye grønne byggerier. Climate Cover er screenet og fundet egnet til Cradle to Cradle certificering, og vi er nu i gang med selve certificeringsprocessen, fortæller Kim Kristensen.

Climate Cover er en let klimaskærm, der kan monteres på næsten alle tag- og facadekonstruktioner, Systemet består af et montagesystem og dertil hørende beklædningsmaterialer.

Montagesystemet består af lægter og drænkanaler i aluminium, skiferkroge i rustfrit stål samt enkelte elementer i ABS plast. Beklædningsmaterialerne inkluderer indtil videre naturskifer/keramisk skifer, Kebony træ, hærdet glas samt solcellepaneler, der integreres som primær tagdækning. Alle materialerne bruges i en "ren" form, der gør det muligt at nedtage komponenterne og genanvende dem eller genbruge materialet.

Læs mere om Tag

20/10 2016

Mest læste


Seneste nyheder