Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Selvhelende ståltag

Selvhelende ståltag

Råvaren Optigal til en helt ny generation af ståltagplader er sammensat på en måde, så pladerne så at sige reparerer sig selv ved ridser eller skrammer

Del artiklen på
Med udviklingen af råvaren Optigal kan Metrotile levere ståltagplader, der er mere end dobbelt så modstandsdygtige overfor saltvand som tidligere løsninger.

Den nye råvare, Optigal, er udviklet af ArcelorMittal i tæt samarbejde med den verdensomspændende producent af ståltage Metrotile. Teknisk set er Optigal en legering af zink, aluminium og magnesium, der påføres tagpladerne før den sidste slutfinish, hvor anvendelsen af magnesium til legeringen er en helt ny metode i forhold til tidligere.

Oprindelig opstod ideen ud fra et ønske om, at gøre ståltagpladerne endnu mere modstandsdygtige overfor primært påvirkning af saltvand, som jo kan være en udfordring i specielt kystnære områder. Optigal giver således en mindst dobbelt så god beskyttelse mod korrosion (f.eks. rustdannelse) som traditionel varmgalvanisering.

Som en sidegevinst viste det sig, at Optigal desuden har en evne til at generere et nyt beskyttelseslag, hvis der skulle kommer ridser i tagpladernes overflade. De forskellige beskyttelseslag vandrer så at sige ganske enkelt hen over de utilsigtede åbne flader, så evt. ridser eller skrammer lukkes igen.

Rent miljømæssigt betyder brugen af magnesium i legeringen i øvrigt, at Optigal ud over at være en råvare med særdeles lang holdbarhed afgiver 50 % mindre zink til grundvandet i forhold til for eksempel galvaniseret stål.

Ståltage kan ofte med fordel anvendes som alternativ til andre tagløsninger som for eksempel eternit og tagpap i forbindelse med private boliger, sommerhuse, landbrug, større ejendomme og erhverv. Et ståltag er relativt billigt i indkøb, det er op til syv gange lettere end traditionelle tagløsninger, og samtidig stiller det ikke så store krav til selve tagkonstruktionen og kan i mange tilfælde hurtigt monteres direkte på det eksisterende tag. Et ståltag koster således typisk ned til det halve i forhold andre tagløsninger.

Alle tagløsninger Quartz, Prestige og Prestige(ACO) fra Metrotile leveres i øvrigt med 40 års produktgaranti.

Metrotile i Thisted sælger og markedsfører lette ståltagsløsninger til hele Skandinavien i en lang række forskellige designs og farver udvalgt efter nordisk byggetradition. Udover ståltage har Metrotile et komplet sortiment indenfor tilbehør til inddækninger, tagrender og befæstigelse samt undertage.

-kj

Læs mere om Tag

1/2 2017

Mest læste


Seneste nyheder