Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Snefangsrør i ny størrelse

Snefangsrør i ny størrelse

Expo-Net går på markedet med ny størrelse på snefangsrør, der passer til de ændrede krav i Bygningsreglementet

Del artiklen på

Expo-Net, der fremstiller et stort udvalg af plastnet til byggeri og anlægsarbejder, har udvidet sortimentet af snefangsrør, der hidtil har bestået af dimensionerne Ø32, Ø42 og Ø70 mm, med størrelsen Ø56 mm, svarende til spaltebredder fra 40 til 54 mm mellem taglægterne.

Årsagen er, at denne størrelse er blevet meget efterspurgt, fordi Bygningsreglementet har ændret kravene til dimensioneringen af taglægterne, hvorved diameteren på snefangsrørere er blevet øget.

Testet af Teknologisk Institut
Expo-Net’s snefangsrør virker på den måde, at det til en hvis grad tilstoppes med sne. Herved undgås det at sne fyger ind. Når sneen smelter, er der igen fri udluftning. De patenterede snefangsrør er forsynede med en sømkant, som gør det nemmere at montere og fastgøre dem. Snefangsrørerene er testet af Teknologisk Institut, således at der er dokumentation for hvor meget luft, der passerer gennem rørene ved forskellige spalteåbninger.

Forhindrer sne på loftet
Elementet kan monteres såvel under etablerede tage, hvor man løsner skruerne og skubber det på plads, som ved pålægning af nye tage. Med dette element minimeres snefygning ind på loftet, og samtidig giver det en god ventilation, hvilket minimerer risikoen for råd- og svampeskader.

Nærmere information: http://www.expo-net.dk/

 

 

Læs mere om Tag

24/4 2017

Mest læste


Seneste nyheder