scroll
Østrigsk teglkoncern slår kløerne i endnu en dansk producentStrøjer Tegl råder over et moderne og højteknologisk teglværk. Investeringer i nye teknologier gør producenten i stand til at producere et varieret produktsortiment med mange murstensvarianter.

Østrigsk teglkoncern slår kløerne i endnu en dansk producent

I sidste uge var det den bæredygtige facadeleverandør Komproment, der blev føjet til Egernsund Wienerbergers portefølje, og nu er turen kommet til murstensproducenten Strøger Tegl – den danske murstensproducent og leverandør af mursten med produktion ved Assens på Fyn.

Med opkøbet tilfører Egernsund Wienerberger et moderne og energieffektivt teglværk til den nordiske produktion af mursten, der skal sikre, at mursten også i fremtiden bliver et foretrukket materiale til klimaskærmen. Teglværket kommer således til at spille en vigtig rolle i Egernsund Wienerbergers strategi for energieffektivitet og dekarbonisering af deres produktionsenheder.

Strøjer Tegl er en sjette generations familieejet virksomhed. Købet af Strøjer Tegl er et supplement til Egernsund Wienerbergers eksisterende forretning, som vil udvide den bæredygtige produktportefølje af mursten og give kunderne endnu flere valgmuligheder til facaden.

Opkøbet af Strøjer Tegl er i tråd med Wienerberger-koncernens vækststrategi på det nordiske marked, og gør det muligt fortsat at fokusere på bæredygtige og innovative løsninger til byggeriet ved hjælp af moderne og energieffektive produktionsenheder.

-dc

 

 

27/2 2023