left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Sætter tal på DGNB-påvirkningen Rambølls domicil i Esbjerg er et eksempel på et DGNB-certificeret byggeri, hvor Phønix Tag Materialers tagpap er anvendt.

Sætter tal på DGNB-påvirkningen

Phønix Tag Materialer gør det let for bygherre og rådgivere at vurdere tagpaps bidrag til bæredygtigt byggeri

Del artiklen på

Sammen med Rambøll har den danske producent af tagpap Phønix Tag Materialer vurderet, hvordan virksomhedens produkter har indvirkning på en DGNB-certificering.
Rådgiver og bygherre kan med DGNB vurdere, hvad valg af produkter betyder for miljøet, for mennesker og for den samlede økonomi. Det gavner ikke kun en bæredygtig udvikling, men gør også bygningen mere værd.

- Det er naturligt for os at dokumentere, hvordan vores produkter spiller ind i et bæredygtigt byggeri. Vi vil tage ansvar for miljø og mennesker, siger salgs- og marketingdirektør Kenneth Vraa fra Phønix Tag Materialer.

Dokumentationsmappe til DGNB-konsulenten
Rambøll har samlet og udarbejdet en dokumentationspakke, der gør det nemt for DGNB-konsulenter og -auditors at vurdere, hvad Phønix Tag Materialers produkter bidrager med og skal dokumentere i en DGNB certificering. Resultaterne er også beskrevet i en kortere brochure.

- Phønix Tag Materialer bevæger sig med DGNB-dokumentationspakken mod en transparens af deres produkter. Denne dokumentationspakke gør det nemt for virksomheden at kommunikere, hvordan deres produkt bidrager til en bygnings DGNB-certificering, siger Andreas Qvist Secher, der er senior bæredygtighedskonsulent hos Rambøll.

Phønix Tag Materialer udvikler tagprodukter, der har en levetid på mindst 50 år, når man bruger SBS-underpap og -overpap. Det konkluderer det uvildige organ ETA Danmark på baggrund af nylige feltundersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Tagvirksomheden har selv to DGNB-konsulenter ansat, der med deres specialiserede viden er bedst muligt rustet til at rådgive arkitekter, rådgivere og bygherrer om, hvad der skal til for at deres byggeri bliver bæredygtigt.

-los

Læs mere om Tag

23/11 2018

Mest læste


Seneste nyheder