Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Tagplader i stål med indbygget lyddæmperStåltaget Prestige Aco er billigt, let og dæmper nedslag fra regn og hagl ved hjælp af en ekstra lyddæmpende bagside.

Tagplader i stål med indbygget lyddæmper

Et nyudviklet ståltag dæmper lyden fra for eksempel nedbør med adskillige dB

Del artiklen på
Hvis det kan dæmpe lyden fra en 300 Hk motor, kan det vel også dæmpe lyden af regn, der trommer på taget?

Sådan tænkte man hos ståltagsproducenten Metrotile, der havde fundet ud af, at tests fra bilindustrien viste, at akryl havde særdeles fine lyddæmpende egenskaber selv i ganske tynde lag, så hvorfor ikke prøve at anvende metoden på et ståltag?

Det gjorde man hos Metrotile med overraskende stor effekt.

- Det kom noget bag på selv vores produktudviklingsafdeling, at den lyddæmpende effekt var så markant, at vi pludselig stod med en tagløsning, der ikke kun så at sige absorberer en stor del af lyden oppefra, men samtidig har en meget lav egenvægt per kvadratmeter, fortæller direktør for Metrotile i Danmark, Thomas Bach, der forventer sig meget af den nye løsning, som har fået navnet Bond Prestige (Aco).

- Ud over ’trommelyden’ støder vi også på, at vores kunder er lidt skeptiske overfor tage i stål, hvis de bor tæt på vandet eller har et sommerhus. Men med vores nye råvare - Optigal – giver vi 40 års garanti, hvilket er længere end alle andre tagleverandører, siger Thomas Bach, der også har oplevet skepsis i forhold til ståltage hos nogle arkitekter.

- Men her handler det mere om tradition og vane fra gammel tid, hvor et tag var i tegl eller – til nød - eternit, tror jeg. Her har vi stadig et arbejde, der skal gøres, hvor ikke mindst blandt andet den relativt lave pris sammenholdt med de 40 års garanti gerne skulle tælle ekstra på vores plusside, tilføjer han.

Afslutningsvis påpeger Thomas Bach, at:

- Som så mange andre med et relativt nyt byggemateriale i Danmark oplever vi da også, at det i begyndelsen er op ad bakke at ændre på folks holdninger; men med nye typer som nu for eksempel Bond Prestige (Aco) med den ekstra lyddæmpende bagside, forventer vi da helt klart en stigende efterspørgsel hos både bygherrer, udførende og projekterende efter vores lette tagløsninger.

Op til syv gange lettere
Metrotile A/S i Thisted sælger og markedsfører lette ståltagsløsninger til hele Skandinavien i en lang række forskellige designs og farver udvalgt efter nordisk byggetradition. Ståltage kan ofte med fordel anvendes som alternativ til andre tagløsninger som for eksempel eternit og tagpap i forbindelse med private boliger, sommerhuse, landbrug, større ejendomme og erhverv.

Et ståltag er relativt billigt i indkøb, det er op til syv gange lettere end traditionelle tagløsninger, og samtidig stiller det ikke så store krav til selve tagkonstruktionen (det kan blandt andet i mange tilfælde monteres direkte på det eksisterende tag) og er hurtigt at montere.

Et ståltag koster således typisk ned til det halve i forhold andre tagløsninger. Udover ståltage har Metrotile et komplet sortiment indenfor tilbehør til inddækninger, tagrender og befæstelse samt undertage.

Alle tagløsninger – Quartz, Prestige og Prestige (Aco) - fra Metrotile leveres med 40 års produktgaranti.

-los



Læs mere om Tag

24/2 2017

Mest læste


Seneste nyheder