Kerne af isolering i varmt tag, som er udboret for at bestemme fugtindholdet ved veje-tørremåling for at kalibrere fugtmålinger udført med kapacitiv skanner. Foto: Byg-Erfa.

Undgå store vandmængder i isoleringen ved utætheder i varme tage

Grønne tage kræver tætte tage, for vand i vækstlaget på taget kan trænge ned i tagisoleringen og risikere at trænge ned i boligen. Ydermere kan isoleringsevnen reduceres og konstruktionens vægt forøges

Når varmeisoleringen ligger helt eller delvist over den bærende konstruktion og udgør underlaget for tagdækningen, så den bærende konstruktion holdes varm, kaldes det ’et varmt tag’.

Et varmt tag er uventileret, fortæller en af forfatterne bag det nye erfaringsblad fra Fonden Byg-Erfa – ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’ – Jonas Kolbe, bygningskonstruktør, master i bygningsfysik, samt partner i Bunch Bygningsfysik ApS.

- Tagisolering af f.eks. mineraluld og celleplast er så fast, at de ved efterisolering monteres oven på det eksisterende tag, hvorefter der afsluttes med en ny tagdækning.

Har man mistanke om utætheder og/eller et stort fugtindhold i tagisoleringen på varme tage, kan tagfladen f.eks. undersøges ved en såkaldt kapacitiv skanning, hvor en fugtmåler via elektrisk måling kan lokalisere våde områder i isoleringen, fortæller han.

- Hvis man har mistanke om utætheder eller forhøjede fugtmængder i et varmt tag, er det vigtigt at få det undersøgt og efterfølgende udbedre årsag og følgeskader.

Fugt i isoleringen reducerer varmeisoleringsevnen, men medfører også andre ulemper, f.eks. sommerkondens eller vandindtrængen videre ned til de underliggende boliger, tilføjer han.

Uacceptabel belastning og energiforbrug
I uheldige tilfælde kan et utæt, varmt tag indeholde 50 kg vand pr. m2 tagisoleringsmateriale. Det er dels energimæssigt uacceptabelt, dels medfører det en unødig ekstra belastning på de bærende tagkonstruktioner.

Tidligere accepteredes op til 2 kg vand pr. m2 isolering, men det fugtindhold kan erfaringsmæssigt medføre eksempelvis sommerkondens, hvorfor kravet blev skærpet, forklarer Jonas Kolbe.

- I et varmt tag vil indbygget fugt fra byggeprocessen eller fugt fra utætheder nemlig blive fanget mellem dampspærre og tagdækning – og her forsvinder fugten sjældent.

- Ved utætheder, der ikke opdages i tide, kan vandet trænge videre ned gennem de mekaniske fastgørelser fra tagdækningen og ned til de underliggende rum, siger han.

Kravet til varmeisoleringen af nye, flade tage er en U-værdi på højst 0,20 W/(m2 K), dvs. cirka 190 mm isolering).

Tykkelsen af tagisoleringen afhænger af energirammeberegningen, men ofte anvendes omkring 400 mm isolering (U-værdi ca. 0,09 W/(m2 K) afhængigt af isoleringsmateriale. Alt dette uddyber erfaringsbladet ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’.

- Fugtindhold på op til 0,5 volumenprocent, hvilket svarer til 1 kg vand pr. m2 i 200 mm isolering, anses for acceptabelt.

- Skal et nyt, varmt tag etableres på en bærende konstruktion af f.eks. beton, letbeton, stål eller træ, er det vigtigt, at dampspærren er robust og tæt – også efter eventuelle gennemskruninger og fastgørelser, siger Jonas Kolbe.

Skal et varmt tag efterisoleres, fungerer den gamle tagdækning som dampspærre, og der er normalt ikke fugttekniske krav til efterisoleringens mindste tykkelse, fordi taget er et varmt tag.

Men er der i det eksisterende tag en trædefast, træbaseret plade under tagpappen, skal der af fugttekniske grunde anvendes isoleringstykkelser som angivet i erfaringsbladet, siger Jonas Kolbe.

Læs mere om fugt i isoleringen, efterisolering, fugtmåling mm. i erfaringsbladet fra Fonden Byg-Erfa: ’Varme tage – fugtforhold og efterisolering’.

Byg-Erfas erfaringsblade er en del af 'alment teknisk fælleseje', forfattet af eksterne eksperter samt kvalitetssikret og valideret af Byg-Erfas Teknikergruppe bestående af ni eksterne eksperter.

Fonden Byg-Erfa har siden 1977 virket efter retningslinjer udstukket af: Molio, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forsikring & Pension, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Build, og Teknologisk Institut.

-dc