Aktuelle nyheder om byggebranchen - Tag

Vil højne sikkerheden i byggesager med spærFremtidig produktion af træspær med stor spændvidde skal indledes med en underskrevet aftale mellem producent, entreprenør og håndværkere, lyder ny beslutning fra Danske Træspærproducenter. Arkivfoto

Vil højne sikkerheden i byggesager med spær

Danske Træspærproducenter er enige om, at byggesager med spær med stor spændvidde kræver et underskrevet dokument om klar ansvarsfordeling

Del artiklen på

En enig branche af producenter organiseret i Danske Træspærproducenter har netop besluttet, at fremtidig produktion af træspær med stor spændvidde skal indledes med en underskrevet aftale mellem producent, entreprenør og håndværkere der præciserer, hvem der har ansvaret for hvert enkelt element i den byggesag, hvor træspæret skal anvendes.

Der vil ganske enkelt ikke blive produceret spær af nogen af foreningens medlemmer uden forudgående fastlæggelse af ansvarsfordelingen i de byggesager der opfylder en række kriterier herunder et spænd på over 14 meter.

- Vi har ikke tradition for at være fuldstændigt enige om alt indenfor vores branche, men i denne vigtige sag står vi skulder ved skulder. Vi vil som producenter sikre, at der ikke er nogen som helst usikkerhed om, hvem der har ansvaret for hvad i en byggesag, siger formanden for Danske Træspærproducenter Kenneth Jepsen, der til dagligt er fabrikschef på Ugilt Savværk.

Alle skal leve op til deres ansvar
Initiativet kommer efter, at der siden 2012 har været fire tilfælde i dagligvarebutikker, hvor der har været en kollaps i tagkonstruktionen. Erfaringen viser, at der kan ske svigt i en spærkonstruktion, ved mangelfuld afstivning, hvis der ikke er fuld klarhed over ansvarsfordelingen. Branchen vil nu gennem det nye kodeks og aftalesystem forhindre, at lignende ulykker sker i fremtiden.

- Som branche tør vi nu sige nej tak til at producerer spær til en given kunde, hvis vi ikke på forhånd gennem vores nye kvalitetsinitiativ kan sikre os, at alle lever op til deres ansvar i processen. Kvaliteten skal højnes til gavn for alle både producenter, entreprenører, håndværkere og kunder, siger Kenneth Jepsen som tilføjer, at den samlede brancheforening indenfor kort tid vil præsentere sig på et nyt site på nettet og gennem direkte kontakt til kunderne.

Står sammen om højt kvalitets- og sikkerhedsniveau
Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer i en undersøgelse, de har foretaget for Trafik- og Byggestyrelsen, at tre af de kollapser der er sket siden 2012 skyldes, at der ikke var foretaget tilstrækkelig tværafstivning af spærene.

- Kvalitetskontrollen er faldet ned mellem nogle stole i de sager, men som branche har vi nu genvundet fokus og står sammen om at kræve et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau i alle led i byggeprocessen, siger Kenneth Jepsen.

-los

Læs mere om Tag

28/9 2017

Mest læste


Seneste nyheder