Aktuelle nyheder om byggebranchen - Vægge & lofter

Certificeret fra produktion til færdig montage

Certificeret fra produktion til færdig montage

DEKO, der er udbyder af glasvægge, har opnået ISO 9001-2015 certificering uden anmærkning

Del artiklen på
DEKO indførte tidligere i år kvalitetsledelsessystemet ISO 9001-2015, og sammenholdt med virksomhedens kvalitetspolitik er det en garanti for, at DEKO leverer en høj kvalitet til kunderne. Hele virksomheden er dækket af certificeringen - det vil sige både produktion og montage af DEKO-produkter, samt når virksomheden udfører hele tømrerentrepriser.

I indsatsen for at opnå det internationale kvalitetsstempel har DEKO gennemgået alle processer i relation til virksomhedens forskellige forretningsområder:

- Certificeringsarbejdet har på mange måder været berigende for os som virksomhed. Det har synliggjort vores styrker, men også identificeret områder, hvor der er plads til forbedringer. DEKO har altid haft fokus på at levere høj kvalitet til kunderne, men nu har vi fået det yderligere dokumenteret med ISO-certificeringen, som også sikrer, at vi fortsat arbejder målrettet med kvalitetssikringen. Der er tale om en kontinuerlig proces, hvor vi hvert år vil tilstræbe at blive endnu bedre. Derfor har vi også tilført området flere ressourcer. Der er ingen tvivl om, at det er værdiskabende for både os selv og ikke mindst vores kunder, siger adm. direktør Peter Krogh.

Ansvaret for at sikre, at DEKO hele tiden udvikler sig inden for kvalitetssikringen, varetages af HSQ-manager hos DEKO, Henrik Kristensen, der ser ISO 9001-2015-standarden som langt mere givtig for virksomheden end tidligere standarder.

- Til forskel fra tidligere standarder, så passer 2015-standarden meget bedre til en dynamisk og innovativ virksomhed som vores, fordi man i højere grad arbejder med risikovurdering og værdiskabende processer. Det giver virksomheden - og dermed også DEKO - en mere effektiv procesoptimering, udtaler Henrik Kristensen.

-kj

Læs mere om Vægge & lofter

3/1 2017