Aktuelle nyheder om byggebranchen - Vægge & lofter

Loft fusionerer form og funktionHos Ledernes Hovedorganisation i Vermlandsgade i København er der blevet monteret 3500 m2 Rockfon Fusion i loftet.

Loft fusionerer form og funktion

Akustikloftet Rockfon Fusion er blevet opgraderet med en ekstra hvid overflade og et nyt ophængningssystem, der gør det lettere og hurtigere at montere

Del artiklen på

Den nye version af det danske akustikloft Rockfon Fusion bliver nu lanceret bredt i Nord- og Østeuropa.

Opgraderingen gør det muligt at vælge den særlige Rockfon Blanka overflade til akustikloftet. Overflademalingen er udviklet af den amerikanske rumindustri og består af en række små krystaller, der giver en exceptionel høj lysrefleksion på 87 %. Den høje lysrefleksion betyder, at dagslyset når længere ind i rummet end ved traditionelle akustiklofter. Samtidig bliver linjerne i Rockfon Fusion loftet endnu skarpere med den nye Rockfon Blanka overflade:

- Det særlige ved Rockfon Blanka Fusion er de smalle anodiserede aluminiumsprofiler, der nærmest skærer sig ned gennem de hvide flader i længderetningen. I tværretningen er pladesamlingerne stort set usynlige, så loftet får en flot markant retning, der bliver forstærket med den nye exceptionelt hvide overflade, siger teknisk chef i Rockfon Oskar Meres.

Nemmere montage
En af de virksomheder, som allerede har taget designer akustikloftet til sig, er Ledernes Hovedorganisation i Vermlandsgade i København. Her er der blevet monteret 3500 m2 Rockfon Fusion i loftet.

- Vi er i gang med at renovere vores lokaler, så vi får et mere moderne kontormiljø. Vi siger farvel til flere cellekontorer og bygger i stedet storrumskontorer. Det stiller store krav til akustikken, når der lige pludselig skal sidde flere medarbejdere sammen og arbejde koncentreret. Vi kan mærke en tydelig forskel på akustikken, efter vi er gået over til kun at bruge Rockfon plader. Vi behøver ikke længere have akustikplader på væggene i de mest støjudsatte rum, men kan nøjes med akustiklofterne. Det er virkelig rart, siger teknisk chef i Ledernes Hovedorganisation Mich Heüman.

Udover en opgradering af overfladerne har Rockfon Blanka Fusion også fået en overhaling på monteringssiden. Systemet er blevet forenklet, så det er lettere og hurtigere at montere. Det er et vigtigt salgsargument, når man som Rockfon satser på europæisk succes:

- Vi lancerer loftet samtidig i Nord- og Østeuropa. Vi går meget specifikt efter kontorsegmentet og taler i virkeligheden til en bred gruppe af bygherrer, arkitekter og entreprenører, som orienterer sig internationalt. Vi har høje forventninger til produktet og glæder os til at vise det frem, siger Oskar Meres.

-cmn


Rockfon Blanka Fusion i loftet hos Ledernes Hovedorganisation.

Læs mere om Vægge & lofter

26/9 2016