HILTI Banner
HILTI Banner
HILTI Banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen

Nasa viser vej til hvidere akustiklofter Visualisering af kantine med Rockfon Blanka loft.

Nasa viser vej til hvidere akustiklofter

Krystallinsk maling med inspiration fra NASA er hemmeligheden bag Rockfons nye hvide akustikloft Rockfon Blanka, der har en ekstraordinær høj lysdiffusion og en lysrefleksion på 87 %

Akustiklofter er designet til at absorbere lyd. Lofterne sikrer, at vi kan føre en normal samtale i et rum, uden lyden runger.

Men pladernes akustiske egenskaber gør det også svært at få en helt ensartet hvid overflade. Er overfladen lukket til, kan pladerne ikke optage lydbølgerne. Nu er Rockwools akustikdivision Rockfon kommet et skridt videre på vejen mod et hvidere og mere glat akustikloft takket være amerikansk rumteknologi.

- Efter flere års forskning har vi udviklet et endnu hvidere stenuldsloft. Hemmeligheden bag det nye loft er en særlig overflademaling, der bliver brugt på amerikanske rumfærger. Malingen består af en række små krystaller. Krystallerne reflekterer lyset og spreder det længere ind i rummet end en gængs overflademaling. Vi har fået foretaget en række uafhængige test, der viser, at vi har en lysrefleksion på 87 %, fortæller teknisk chef i Rockfon, Oskar Meres.

Nemmere montage
Med en høj lysrefleksion og lysdiffusion får du mere dagslys ind i rummet, skaber et bedre arbejdsmiljø og holder forbruget af kunstigt lys nede.

Det højteknologiske akustikloft har også en række fordele for håndværkerne, der skal sætte loftet op. De slipper for at skulle bruge tid på at sikre sig, at alle plader vender den samme vej. De nye plader er nemlig retningsløse.

- Montagemæssigt har de nye akustikplader den store fordel, at de kan vendes vilkårligt. Gængse akustikplader skal lægges i en bestemt retning. Ligger de forkert, kan du se det i loftet. Du risikerer at skulle vende pladerne efter montagen, fordi du ikke var opmærksom nok undervejs i projektet. Det problem har du ikke her. Du kan lægge akustikpladerne vilkårligt og stadig have en ensartet flade. Du laver færre fejl og sparer tid undervejs i processen, siger Peter Steen Hansen fra KPC, der er i gang med at montere 12.000 m2 Rockfon Blanka akustikplader på et nyt innovativt domicilbyggeri på Havneholmen i København.

Antistatisk overflade
NASA teknologien på overfladen hjælper også med at holde pladerne rene ude på byggepladsen.

Den krystallinske maling er nemlig med til at sikre en antistatisk overflade, så snavs har sværere ved at sætte sig fast. Beskidte hænder kan let tørres af, og plader tages ned fra loftet, uden det er synligt bagefter.

- Det sker jo, at pladerne bliver beskidte oppe omkring udluftningskanalerne eller i forbindelse med en reparation. Lige pludselig er der sorte hænder på pladerne i loftet. Det undgår vi med Rockfon Blanka. Skulle der komme skidt på pladerne, er det meget let at tørre dem over og få en hvid overflade igen, forklarer Oskar Meres.

-cmn

Læs mere om Vægge & lofter

2/2 2016
  • Troldtekt

    Troldtekt

    Troldtekt er trendsætter inden for intelligente akustikløsninger til loft