Aktuelle nyheder om byggebranchen - Vægge & lofter

Ny beklædning til vægge og lofterSeneste nyhed fra BAUX er Plank og Tile-kollektionen, inspireret af den måde man lægger mursten og parket i diagonaler, sildebensmønster og flet.

Ny beklædning til vægge og lofter

Ny type akustisk væg- og loftsbeklædning fra svenske BAUX, fremstillet af organiske og miljøvenlige materialer, skal skabe vellyd og godt indeklima

Del artiklen på
Med afsæt i et velkendt og afprøvet byggemateriale, udviklet og fremstillet af Träullit, har BAUX føjet nye dekorative og funktionelle elementer til blandingen af træuld, cement og vand. Den svenske virksomhed, der i Danmark er repræsenteret af Kapitel2, har kort fortalt gjort det traditionelle byggemateriale mere sexet. Designerne har udviklet en stor kollektion af fleksible væg- og loftselementer i et hav af farver, former og formater.

- Akustikken er en af de helt store temaer i alle byggeprojekter og renoveringer. Med akustikmosaikkerne fra BAUX er det nu muligt at reducere rumstøj samtidig med, at man føjer et dekorativt element til indretningen. Mosaikkerne er også fugt- og klimaregulerende. De opmagasinerer varmen i rummet og frigiver den igen når temperaturen falder, og sikrer dermed et lavt energitab. Materialernes høje PH-værdi sikrer samtidig fliserne mod råd, supplerer medindehaver Christian Skriver fra Kapitel2.

Effektiv lydabsorbent
Det rustikke materiales funktionelle egenskaber blev allerede dokumenteret tilbage i 40’erne og kombinationen af træuld, cement og vand har for længst bevist sin evne som en yderst effektiv lydabsorbent. Det nye er, at BAUX har forfinet og optimeret materialet. De svenske designere har ganske enkelt føjet æstetik til produktet og har dermed skabt en mulighed for at indrette individuelle rum med masser af attitude.

Akustikmosaikkerne fås i en bred farvepalet og i størrelser, der matcher både store og små rum – både som mosaikker og paneler. Mulighederne for at mikse farver, former og formater er næsten uanede og stilmæssigt er det kun fantasien, der sætter grænser.

-jhn

Læs mere om Vægge & lofter

30/3 2016