Aktuelle nyheder om byggebranchen - Vægge & lofter

Ny vægbeklædning afviser snavs Den bøjelige vægbeklædning er oplagt at benytte i alt fra operationsstuer og baderum til produktionskøkkener, da den er svær at beskadige og let at rengøre.

Ny vægbeklædning afviser snavs

Altro lancerer nu den formbare, fugefrie og slagfaste vægbeklædning i vinyl, Altro Whiterock FR. Den sikrer hygiejniske vægge, da den er let at rengøre

Del artiklen på

Nu er det muligt at blive de snavsede fuger og knækkede klinker kvit på landets hospitaler, plejehjem, kommercielle køkkener og andre steder, hvor der stilles høje krav til daglig rengøring og hygiejne.

Altro lancerer nemlig den hygiejniske, vandtætte og uigennemtrængelige vægbeklædning i vinyl, Altro Whiterock FR, som kan formes og bøjes i hjørnerne. Vægbeklædningen kan f.eks. kombineres med Altro sikkerhedsgulve, der tilbyder vedvarende skridsikkerhed ved at reducere skridrisikoen til én ud af en million gennem hele levetiden. Resultatet er et komplet integreret hygiejnisk system.

- Altro Whiterock er blevet afprøvet og testet over hele verden gennem mere end 30 år. Vægbeklædningen lever op til strenge hygiejnestandarder og giver en pletfri overflade, der nemt kan tørres ren. Den er også ekstremt slagfast og passer derfor til travle miljøer, hvor du har brug for en effektiv og enkel løsning, der holder i årevis, fortæller nordisk områdeleder hos Altro, Michael Persson.

Glat, robust og jævn
Erfaringen fra andre europæiske lande, hvor Altro Whiterock har været anvendt gennem mange år, viser, at livstidsomkostningen set over et 25 års perspektiv er 20 % lavere end for flisevægge. Det skyldes, at vægbeklædningen ikke skal vedligeholdes i samme omfang som flisevægge på grund af f.eks. pletter, revner i fugemassen eller individuelle fejl i klinkerne.

Michael Persson supplerer:

- I modsætning til flisevægge udgør Altro Whiterock FR en fuldstændig glat, robust og jævn overflade, der effektivt forhindrer snavs og skidt i at sætte sig fast i revner, kanter eller fuger, hvor det kan danne grobund for bakterievækst. Det gør vægbeklædningen perfekt på steder, hvor du ikke kan gå på kompromis med hygiejnen og heller ikke ønsker at bruge unødige ressourcer på rengøring og vedligehold.

Altro Whiterock FR lanceres i Danmark i to varianter: Altro Whiterock White FR, der er helt hvid, så man kan skabe det ultimative hygiejniske miljø. Derudover Altro Whiterock Satins FR, der med sine fire pastelfarver bidrager til at skabe en beroligende atmosfære i lys, nordisk designstil.

-los

Læs mere om Vægge & lofter

26/6 2017