Isover
isover
scroll
Ny kollektion med fokus på komfort, sikkerhed og præcision Planex LHS 2-M holder sin egen vægt mod væg og loft og letter dermed byrden for arme og ryg. Fotos: Festool.

Ny kollektion med fokus på komfort, sikkerhed og præcision

Festool har lanceret nyt indenfor både langhalsslibere, skruemaskiner og listesave. Bliv introduceret til hele kollektionen her

Slibning af vægge og lofter kan være et belastende stykke arbejde. Derfor vil Festool komme den trættende arbejdsproces til livs med den nye allrounder, Planex LHS 2-M, der holder sin egen vægt mod væg og loft og dermed letter byrden for arme og ryg.

– Vores nye langhalssliber er udviklet med brugerens komfort for øje. Den trættende proces med at slibe vægge og lofter bliver lettet ved brug af Planex LHS 2-M, der aflaster kroppen mærkbart. Det gør en væsentlig forskel for brugeren, der kan koncentrere sig om slibearbejdet uden at bekymre sig om slid og trætte arme, siger Paw Mikkelsen, tømrer og produktspecialist hos Festool.

Gennem den excentriske slibebevægelse sikrer PLanex LHS 2-M en høj overfladekvalitet uden spor, og med arbejdslængden på 1,4 meter er langhalssliberen ideel til alle standardrumshøjder. Det praktiske T-greb gør det endda muligt at opnå en endnu større rækkevidde.

– Når vi sender nyudviklede produkter på markedet, fokuserer vi altid på, at produkterne lever op til vores ambitioner om at give brugeren de bedst mulige værktøjer til byggearbejdet. Derfor har det været centralt for os at skabe en langhalssliber, der sikrer resultater af højeste kvalitet. Med Planex LHS 2-M er det lykkedes, siger Paw Mikkelsen.

Fleksibilitet og adgang til trange områder
Andet nyt værktøj i Festools værktøjskasse er to 12 V akku bore- og skruemaskiner CXS 12 og TXS 12. De er udviklet til små og mellemstore montageopgaver og giver med deres kompakte mål og vægt på 700 gram uden batteri og 1200 gram inklusiv batteri adskillige muligheder for brug i selv trange kroge og hjørner.

Med kompatible forsatser og batteriladere er de nye skrue- og boremaskiner et supplement til storebrødrene CXS 18 og TXS 18.

– Mange kvaliteter fra de større modeller går igen i CXS 12 og TXS 12, der med kraftfulde motorer er stærkere, end de ser ud. Kernen i udviklingen af produktet har været, at designet skulle være kompakt, så brugeren opnår en komplet fleksibilitet og adgang til trange områder, da vi ved, at det har stor betydning for vores kunder, siger Paw Mikkelsen.

En mindre bore- og skruemaskine betyder ikke mindre udstyr. Den integrerede bitsholder har plads til flere bits, der fastholdes magnetisk, så de ikke falder ud. Bore- og skruemaskinerne er derudover udstyret med Centrotec-værktøjspatron, som er borepatron og bitsholder i én.

– Centrotec-værktøjspatronen skal gøre skift mellem boring, undersænkning og skruning så effektiv som mulig, så brugeren sparer tid, forklarer Paw Mikkelsen.

Som navnet røber, fås de to bore- og skruemaskiner i C- og T-form. Festools typiske C-form gør det muligt at arbejde præcist med bore- og skrueopgaver i bore- og skrueaksen, mens den klassiske T-form sikrer en enkel håndtering og en kort afstand til emnet. Begge konstruktioner er teknisk identiske og performer overbevisende over hele linjen.

Nøjagtighed er en topprioritet
Vinkelhalveringssnit er en disciplin, der kræver både præcision og koncentration. Med den nye akku listesav SYMC 70 vil Festool lette processen, der bliver nemmere og hurtigere ved brug af det nyudviklede værktøj.

Indvendige og udvendige vinkler registreres og overføres let til det symmetrisk kørende anslagssystem med smigvinklen, og med kun én indstilling saves begge lister til et hjørne nøjagtigt til i vinkelhalveringslinjen.

- Med det symmetrisk kørende anslagssystem sørger SYMC 70 for, at de passende lister tilsaves i alle vinkler i en håndevending, mens vinkelhalveringssnit skæres helt nøjagtigt, siger Paw Mikkelsen.

Med de fastmonterede hjul er det nemt at justere saven, og det bliver dermed også muligt at arbejde effektivt i små rum. Samtidig oplåses startspærren nemt med den ene hånd, mens den anden er sikkert placeret på arbejdsemnet, og en separat støvpose opfanger støvet direkte, hvor det opstår.

– Den automatiske åbning af beskyttelsesskærmen, når hovedet sænkes, er udviklet for at garantere et ansvarligt sikkerhedsniveau, der, i kombination med indsatsen for at minimere støv, sikrer det bedst mulige arbejdsmiljø, siger Paw Mikkelsen.

Den nye akku listesav fra Festool kan købes hos specialiserede Festool-forhandlere.

-dc

10/1 2024