Aktuelle nyheder om byggebranchen - VVS

Faglighed har intet køn- Da jeg startede, var jeg den eneste kvindelige sælger på landevejene. Dér besluttede jeg mig for at vise branchen, at faglighed er vigtigere end køn, siger Dansk Ventilations formand Puk Spencer. Sp

Faglighed har intet køn

Puk Spencer fra Lindab er valgt til ny formand for brancheforeningen Dansk Ventilation. Valget viser, at faglighed ikke har noget køn i den mandsdominerede og hastigt voksende ventilationsbranche

Ventilationsbranchen er et mandsdomineret univers, men det har dog aldrig gjort synderligt indtryk på den kvindelige salgsdirektør fra den børsnoterede, svenske Lindab-koncern, Puk Spencer.

Hun er netopvalgt til ny formand for brancheforeningen Dansk Ventilation. Valget viser, at faglighed ikke har noget køn i den mandsdominerede og hastigt voksende ventilationsbranche

Gennem hele sin karriere har Puk Spencer arbejdet med ventilation. Som formand for brancheforeningen Dansk Ventilation er hendes ambition at fortsætte kampen for at sikre det gode indeklima i danskernes hverdag.

Faglighed kommer først
- Da jeg startede, var jeg den eneste kvindelige sælger på landevejene. Dér besluttede jeg mig for at vise branchen, at faglighed er vigtigere end køn, fortæller Puk Spencer.

Puk Spencer er uddannet VVS-ingeniør i 1984 og har arbejdet med projektering af ventilation lige siden. I 1993 startede hun som salgsingeniør hos Lindab, og lige fra begyndelsen var det variationen og udfordringerne med at finde den optimale løsning til ethvert byggeri, der tiltrak hende.

- Der findes lige så mange løsninger, som der findes bygninger. For os består opgaven i at samarbejde med entreprenøren og finde frem til den helt rigtige løsning til netop det aktuelle byggeri, fortæller Puk Spencer. 

Brancheforeningen Dansk Ventilation består af 40 medlemmer, der alle producerer eller forhandler ventilationsløsninger og -produkter.

En branche i stor vækst
Brancheforeningen Dansk Ventilation, som Puk Spencer fremover står i spidsen for, har 40 medlemmer. Gennem de seneste ti år har foreningen arbejdet for at sætte ventilation og indeklima på dagsordenen herhjemme og i EU. Det sker blandt andet for at sikre, at byggereglementer stiller tilstrækkelige krav til kvaliteten af både løsninger og materialer.   

- Vi har større vækst i ventilationsbranchen end resten af byggebranchen. Men hvor der er vækst, er der også et konstant behov for at sikre, at lovgivningen er opdateret og følger med udviklingen. Dér bidrager brancheorganisationer med at stille vigtig ekspertviden fra hele bran-chen til rådighed for lovgiverne, fortæller Puk Spencer. Hvis det står til hende, er der da heller ingen tvivl om de næste 10 års ambitioner for Dansk Ventilation:

- Vi skal sørge for at holde momentum og kæmpe for det gode indeklima. Målinger viser, at dårligt indeklima påvirker medarbejderes effektivitet og i værste ende kan resultere i sygdom, ligesom elevernes indlæring i skolen falder. Et dårligt indeklima er dyrere end et ventilationsanlæg.

-cmn

Læs mere om VVS

18/10 2016