Aktuelle nyheder - VVS

Præisolerede rør i 32 nye lejligheder

Præisolerede rør i 32 nye lejligheder

Det præisolerede rørsystem Ecoflex fra Uponor VVS er udvalgt til det nye Egebæk Have-byggeri på Mørdrupvej i Espergærde

Del artiklen på

Tempoet er højt i byggeriet på Mørdrupvej 15-19 i Espergærde i Nordsjælland, hvor tre punkthuse med 32 nye lejelejligheder opføres på den grund, der tidligere husede kommunens tekniske forvaltning. Alle lejligheder får energirigtige installationer, og Finn Vindahl Andersen VVS Entreprise udfører arbejdet med bl.a. rørsystemet Ecoflex fra Uponor VVS.

Ecoflex-rørene er præisolerede og bruges til fremføring af varmt brugsvand og varme fra varmecentralen i det nye byggeri. For at sikre den optimale fordeling til de tre huse er der etableret fire brønde med hver fire føderør ind og 12 rør ud:

- Det har været overraskende nemt at lave brøndene. Nogle var lidt stive i det, da vi arbejdede i januar-februar-marts, hvor det var koldt. Så det ville være endnu nemmere at lave det i sommermånederne, fortæller montør Jesper Haugland, der siger videre:

- Det er enkelt at arbejde med Ecoflex, som vi nu er færdige med, så vi er i gang med at trykprøve hele installationen.

Det præisolerede PEX rørsystem Ecoflex bruges bl.a. ved sekundær fjernvarme og køling mellem huse.

Leverance af andet end Ecoflex-rør
Ecoflex kan bruges mange steder - bl.a. ved sekundær fjernvarme og køling mellem huse:

- Vi tilbyder præisolerede fjernvarmerør i længder på op til 200 meter uden samlinger. Rørene er lette, bøjelige og nemme at lægge i jorden. Samtidig betyder den lange levetid, at løsningerne overholder lovens krav om sikkerhed, pålidelighed og holdbarhed, siger produktchef Anders Møller fra Uponor VVS.

Uponor VVS har leveret en række andre komplette systemer til byggeriet i Mørdruphave: Gulvvarme i alle lejligheder med Tignum 17 mm gulvspånpladeløsning, badeværelsesløsning med Fix monteringsbånd med modhager til 17 mm gulvvarmerør.

Alt brugsvand er udført med det korrosionsfrie Q&E system, og de planlagte stigestrengsinstallationer i rustfrit stål er blevet udført med Uponors MLC-rør og fittings, som er væsentlige enklere at håndtere.

Om Egebæk Have
Egebæk Have har ejendomsselskabet Initus Ejendomme som bygherre og Entreprenørfirmaet Einar Kornerup som hovedentreprenør og skal stå klar til at tage imod de første lejere d. 1. december 2019.

Byggestilen er funkis-inspireret, og to af husene i bebyggelsen opføres i tre etager, mens det sidste hus tættest på naboerne i retning mod stationen bliver i to etager. Husene vil rumme to tre-værelseslejligheder og to fire-værelseslejligheder på hver etage. Det samlede boligareal bliver på ca. 4000 m2.

På grunden ligger også den fredede ejendom 'Radissen' fra 1896, der tidligere har tilhørt Helsingør/Tikøb Kommune. Her indrettes yderligere tre lejligheder.

-kj

Mangler du en VVS-installatør i Rødovre, så kig her

Læs mere om VVS

12/6 2019
  • Danvak

    Danvak

    Forum for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima
  • Munters

    Munters

    Energieffektive luftbehandlingsløsninger. Ideelt og kontrolleret klima