Utzin utz
scroll
Bygger ny fabrik pga. øget efterspørgsel på hærdede trægulve De brede planker i hærdet lys asketræ fra Bjelin bliver pt. produceret på søsterselskabet Välinges hypermoderne fabrik i Skånska Viken.

Bygger ny fabrik pga. øget efterspørgsel på hærdede trægulve

Ask er den seneste tilføjelse til Bjelins produktfamilie af hærdede trægulve. Gulvet fremstilles under kraftigt tryk og høj varme for at opnå øget holdbarhed

Ud over at gulvet er stærkt og holdbart pga. det høje tryk, beskytter mat lak træet mod smuds og slidtage og gør gulvet nemt at rengøre og vedligeholde, samtidig med at overfladen bevarer den ægte varme træfornemmelse.

- Den nye innovation, hærdede gulve, er lige så banebrydende som trelags- lamelparketten, da den kom frem i 40'erne, og som fuldstændig erstattede de dyre massive trægulve, der også var vanskelige at installere. Vi kan se en lignende ændring nu med en helt ny kategori af prismæssigt overkommelige og holdbare trægulve, siger Johan Larsson, salgs- og marketingchef hos Bjelin.

Bjelins hærdede trægulve er utroligt stærke og af meget høj kvalitet, men de er også meget holdbare ud fra et miljømæssigt synspunkt. Med den nye effektive teknologi udnyttes meget mere råtræ til færdigt gulv. Den automatiserede produktion er ressourceeffektiv, og spildmaterialet omdannes til træpulver der genbruges.

Gulvene fra Bjelin er også altid udstyret med den nyeste limfri klikgulvsteknologi.

Bygger verdens største trægulvfabrik
Teknologien hvorved hærdet træ fremstilles, er udviklet af Bjelins søsterselskab Välinge Innovation, og gulvene produceres på en hypermoderne fabrik i Skånska Viken.

For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter hærdede trægulve er Bjelin nu ved at bygge endnu en trægulvfabrik i Ogulin i Kroatien. Anlægget Ogulin 2 bliver verdens største trægulvfabrik, når den står færdig i 2027.

-los

11/2 2021