Flere bæredygtige gulve til folket
Danfloor har udvidet kollektionerne, så der er endnu mere fokus på bæredygtighed
Af Kim Sejr
Danfloor med tekstile gulvløsninger til både kontrakt og boligmarkedet har udvidet kollektionerne med deres samarbejdspartner, så der nu er endnu mere fokus på bæredygtighed, oplyser virksomheden.
- Vi designer, fremstiller og leverer tæppefliser af høj kvalitet til det internationale kommercielle marked.
- Siden introduktionen i 2010 har vi haft fokus på en kombination af kreativitet, funktionalitet og bæredygtighed, således at tæppefliserne matcher et rums særpræg, fortæller Jesper Jensen, administrerende direktør for Danfloor.
Danfloors koncept med tæppefliser omfatter ni forskellige kollektionsgrupper, herunder 45 individuelle styles og totalt 675 produkter/farver, som på tværs af de forskellige kollektioner kan bruges sammen, og som de kalder mix/match muligheder.
Fra fiskenet til tæppefliser
- Vi har stort fokus på bæredygtige tæppefliser - fra vores cirkulære og Cradle to Cradle Certified-løsninger til vores kulstofneutrale tæppefliser ønsker vi at give alle muligheder for at tage ansvar og begrænse det miljømæssige fodaftryk, siger Jesper Jensen og tilføjer:
- Som en del af vores bæredygtige mission om at reducere livscykluspåvirkningen af ??hvert produkt er vores producent tilknyttet Healthy Seas som associeret partnermedlem. Healthy Seas blev oprettet for at beskytte vores have ved at dykke efter forladte fiskenet, som bliver genbrugt og regenereret til Econyl-garn.
Udover at garnet er genanvendt materiale, anvender Danfloor også en speciel bagside, ecoBack, som er Cradle to Cradle Certified Gold bagside, der er designet til at blive anvendt i alle bygninger og bidrage til den cirkulæreøkonomi.
- Vi stræber efter at maksimere vores bidrag til den cirkulære økonomi ved at holde vores materialer i brug så længe som muligt og ved at eliminere begrebet affald. På nuværende tidspunkt er 163 af vores produkter Cradle to Cradle Certificed, fremhæver Jesper Jensen.