scroll
Gulvbranchen vil stoppe anarkiet inden for undergulveGulvbranchen har etableret et særlig udvalg for støbte undergulve

Gulvbranchen vil stoppe anarkiet inden for undergulve

Støbte undergulve mangler standarder - derfor er der nu etableret et udvalg for støbte undergulve, der skal have tjek på området

Støbte undergulve er ofte oversete, menbetyder alverden for bygningens stabilitet og evne til at modstå hverdagens slid og slæb. Opbygningen af undergulvet og brugen af materialer varierer efter, hvad gulvet skal bruges til.
Skal gulvet ligge i et højlager, stiller det store krav til styrken af undergulvet. Skal gulvet derimod ligge i et moderne etagebyggeri, er lyden altafgørende. Faktorer som isolering, gulvvarme og ventilation spiller også en stor rolle i materialevalget og opbygningen af undergulvet.

Mangler standarder

-De mange forskellige faktorer er ikke beskrevet udførligt nok i Gulvfaktas afsnit om støbte undergulve. Det betyder, at der ofte opstår problemer med undergulvet, når det viser sig, at gulvet ikke kan holde til den bestemte brug, forklarer chefkonsulent i Gulvbranchen, Kim Risgaard Sildorf:
Branchen mangler udførlige standarder. Det er blevet lidt som det vilde vesten, hvor alle lever efter deres eget kodeks i stedet for nogle fælles regler. Resultatet er, at vi befinder os i en gråzone, hvor der opstår mange fejl, som kunne være undgået. Derfor er det fantastisk, at vi har fået en række ledende aktører indenfor branchen til at gå sammen i et udvalg for støbte undergulve.

Ikke udannet godt nok

En del af udfordringen skyldes også, at folk i branchen ikke er uddannet til at arbejde med støbte undergulve. Derfor har udvalget taget initiativ til en helt ny uddannelse i arbejdet med støbte undergulve, som er den første af sin slags i Danmark.
Jeg har ret stor forventning til den nye uddannelse. Det bliver godt at få professionaliseret faget. Derudover skal vi arbejde meget mere med at højne arbejdsmiljøet, forbedre arbejdsmetoderne og skabe mere bæredygtige løsninger. Der er masser af arbejde at tage fat på. Første del er en generel beskrivelse af undergulve. Jeg ser det lidt som en smørrebrødsseddel, hvor vi går frem bid for bid og lige så langsomt får krydset alt af på menuen, siger Henning Fromsejer Jensen fra Saint Gobain Danmark, der sidder med i udvalget.
Læs hele artiklen og hele magasinet Gulv her:https://www.e-pages.dk/odsgard/1323758239/ 

 

28/3 2023