left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Gulve

Indsamler installationsspild fra linoleumsgulve til genanvendelseLinoleum fra linoleumsgulve er nu også blevet en del af Tarketts ReStart-program, der indsamler og genanvender brugte gulve og installationsspild.

Indsamler installationsspild fra linoleumsgulve til genanvendelse

Tarkett tager nu endnu et vigtigt skridt inden for cirkulær økonomi med genanvendelse af gulvmaterialer. ReStart hedder programmet, der nu både omfatter tæppefliser, vinyl- og linoleumsgulve

Del artiklen på

Som de første i Norden tilbyder Tarkett et nyt og innovativt indsamlingsprogram, hvor installationsspild fra linoleumsgulve indsamles og genanvendes som råmateriale i produktionen af nye gulve. For hvert kilo spild, der kan genanvendes, reducerer Tarkett CO2-udslippet med ca. tre kilo.

I 2020 blev indsamlingen af linoleum gennemført som et pilotprojekt. Men nu tilbyder Tarkett muligheden for indsamling af installationsspild fra Tarketts linoleumsgulve, der bliver en del af Tarketts ReStart-program.

I mere end 20 år har Tarkett arbejdet med genanvendelse af vinylgulve. Sidste år blev tæppefliser inkluderet i Tarketts ReStart-program, og nu er linoleumsgulve altså også en del af programmet til indsamling og genanvendelse af gulve.

Læs mere under billedet...

Det skal være nemt at skåne miljøet
Næsbjerg Gulve i Varde har, som en af de første gulventreprenører i Danmark, valgt at lade Tarkett genanvende installationsspild fra linoleum. Dette sker bl.a. i forbindelse med renoveringen af Varde Fritidscenter, hvor Næsbjerg Gulve står for installationen af 2000 m2 Veneto-linoleum fra Tarkett.

– Vi har valgt at indsamle installationsspildet, fordi vi gerne vil være med til at gøre en forskel for miljøet. Det giver mening, at Tarkett genanvender det i stedet for, at det ender på forbrændingen. Det er stadig helt nyt for os at benytte ReStart-programmet for linoleum, men indtil videre har det været nemt. Tarkett har leveret en big bag til indsamlingen og står også for afhentningen, når den på et tidspunkt er fuld. Vi forventer at indsamle installationsspild fra flere projekter fremover og ser en god værdi i at kunne vise vores kunder, at vi har miljøarbejdet med i dagligdagen, fortæller Lars Ebbesen fra Næsbjerg Gulve.

Fra installationsspild til nye gulve
Det nye indsamlingsprogram omfatter installationsspild fra både kompakte linoleumsgulve og linoleumsgulve med akustikbagside. Rent praktisk bliver installationsspildet fra Tarketts linoleumsgulve indsamlet i store hvide big bags, som afhentes og transporteres til lageret i Ronneby i Sverige, hvor det vejes og pakkes.

Herfra bliver materialet transporteret til Tarketts linoleumsfabrik i Narni i Italien, hvor det bearbejdes for at kunne genanvendes i produktionen. Transporten medfører ingen ekstra miljøbelastning, da materialet fragtes i lastbiler, som i forvejen kører fra Ronneby til Narni.

Tarketts ReStart-program er uden omkostninger for gulvproducentens kunder. Tarkett står for big bags til indsamlingen samt afhentning og transport af installationsspildet. Ejendomsejere, gulventreprenører og andre, der ønsker at sende installationsspild fra linoleumsgulve til genanvendelse, kan kontakte Tarkett så gulvene kan blive genbrugt.

-los

Læs mere om Gulve

16/2 2021
  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Se listekataloget - verdens største udvalg af trælister
  • GRANAB strøsystemer

    GRANAB strøsystemer

    Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • Roth Clima Comfort

    Roth Clima Comfort

    Hurtigtregulerende gulvvarme med lav byggehøjde til renovering og nybyggeri
  • PCI

    PCI

    PCI til fagfolk - Nemmere og mere sikker fliselægning
  • Interface

    Interface

    Human Nature