left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Gulve

Nordjysk gulvvirksomhed bestormet af sjællandske kunderUdover det nye showroom i Brøndby har Timberman en udstilling i Middelfart, der rummer Danmarks største byggeudstilling.

Nordjysk gulvvirksomhed bestormet af sjællandske kunder

Gulvvirksomheden Timberman fra Hadsund oplever en stigende interesse på det sjællandske marked og åbner derfor et nyt showroom i byggeudstillingen Architectum i Brøndby for arkitekter, samarbejdspartnere, professionelle håndværkere og private forbrugere

Del artiklen på

Om det er de mange nye projektbyggerier på Sjælland, nye sildebensgulve med navnene Hellerup og Charlottenlund eller noget helt tredje, der har gjort udslaget, er uvist, men gulvvirksomheden Timberman oplever en stigende interesse blandt både professionelle og private i hovedstadsområdet og på resten af Sjælland. Det fortæller adm. direktør i Timberman, Mogens Fisker:

- Vi har længe stået stærkest på vores hjemmebane i det jyske, men nu ser vi faktisk, at Sjælland er ved at komme rigtig godt med. For at komme tættere på vores sjællandske kunder åbner vi derfor et showroom i Brøndby, der både er målrettet arkitekten og den professionelle håndværker, der vil have materialet i hånden, inden han bestiller det, og den private forbruger, der søger inspiration til det næste renoveringsprojekt eller til gulvet i det nybyggede hus.

Showroomet, der er indrettet i samarbejde med arkitekt og bygningskonstruktør Tor Johansson fra Johansson Arkitekter, er opdelt i to forskellige afdelinger, hvor den ene indeholder vareprøver på forskellige gulvtyper, mens den anden er indrettet som en inspirationsstue med møbler og billeder på væggen. På den måde har besøgende også mulighed for at tage vareprøverne med ind i stuen for at se det i en større kontekst og få en fornemmelse for materialets potentiale.

Fokus på private forbrugere og nye byggematerialer
Det nye showroom er en del af Architectum i Brøndby, som er en byggeudstilling målrettet håndværkeren, arkitekten og den private forbruger i Storkøbenhavn. Udover Timberman, der har hjemme i Hadsund, har også STM Vinduer og Strøjer Tegl udstillinger i Architectum, og det er tag- og facadevirksomheden V. Meyer, der er ansvarlig for det:

- Vi er glade for, at vi nu får Timberman med under vores tag og ser frem til samarbejdet. Med gulvvirksomheden følger en helt ny produkttype i vores hus, hvilket giver vores besøgende endnu flere inspirationsmuligheder. Samtidig har Timberman et stort fokus på de private forbrugere, og vi håber derfor, at deres tilstedeværelse kan bidrage til at tiltrække endnu flere boligejere, siger Andreas Qvade, der er ansvarlig for Architectum og salgsdirektør i V. Meyer.

Architectum er en forholdsvis ny byggeudstilling, men grundet coronanedlukninger og forebyggelse af covid 19-smittespredning har der endnu ikke været meget aktivitet i huset. Der bliver derfor nu holdt en genåbningsbegivenhed den 29. oktober for professionelle og den 30. oktober for private, hvor det vil være muligt at komme og se udstillingerne og få inspiration.

-dc

Læs mere om Gulve

13/10 2021
  • PCI

    PCI

    PCI til fagfolk - Nemmere og mere sikker fliselægning
  • Interface

    Interface

    Human Nature
  • GRANAB strøsystemer

    GRANAB strøsystemer

    Alt i gulve til boliger, kontorer, skoler og offentlige bygninger
  • Roth Clima Comfort

    Roth Clima Comfort

    Hurtigtregulerende gulvvarme med lav byggehøjde til renovering og nybyggeri
  • Panelbyg

    Panelbyg

    Recticel isolering  til hele byggeriet  –  Lampda værdi ned til  0,021 W/mK
  • Københavns Listefabrik

    Københavns Listefabrik

    Se listekataloget - verdens største udvalg af trælister