Aktuelle nyheder - Kloak & afvanding

Kloakeftersyn i tilstandsrapporter er for dyrt

Kloakeftersyn i tilstandsrapporter er for dyrt

Erhvervsminister Simon Kollerup afviser at indføre kloakeftersyn som del af Huseftersynsordningen.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I en tid, hvor problemet med rotter i boligen er stigende, har der fra flere sider været peget på muligheden af at indføre tjek af kloaknettet i forbindelse med Huseftersynsordningen. Men det afviser erhvervsminister Simon Kollerup i et svar tjil Mona Juul fra De Konservative.

Det konservative folketingsmedlem Mona Juul har bedt erhvervsminister Simon Kollerup oplyse, hvad han vil gøre for at styrke boligkøbernes beskyttelse mod rotter ved køb af hus, og i den forbindelse peger han på, at det i forbindelse med køb og salg af huse er muligt at tegne en ejerskifteforsikring, så både køber og sælger kan beskyttes i en bolighandel.

- Forudsætningen for dette er den såkaldte Huseftersynsordning… Overordnet er det min vurdering, at hvis ordningen også skal omfatte kloakker, hvor rotter ofte lever, vil det være uforholdsmæssigt dyrt for forbrugerne, mener erhvervsministeren.

Betydelig udvidelse
Problemet har tidligere været behandlet i Erhvervsudvalget, og dengang Sikkerhedsstyrelsen, der varetager huseftersynsordningen, blandt andet, at et kloakeftersyn vil udgøre en ’betydelig udvidelse af tilstandsrapporten’, og at udgifterne til et kloakeftersyn vil gøre tilstandsrapporten væsentligt dyrere.

En tilstandsrapport koster som udgangspunkt mellem 4.000 og 10.000 kroner, og det forventes, at en rotteinspektion koster 4.000 kroner i sig selv:

- På det foreliggende grundlag mener jeg, at det vil være en for stor omkostning for forbrugerne, hvis sikring mod rotter blev arbejdet ind i Huseftersynsordningen, lyder svaret fra ministeren.

Simon Kollerup peger dog på, at det står en køber frit at betinge et eventuelt køb af en gennemgang af eksempelvis kloakker ved en autoriseret kloakmester.

Læs mere om Kloak & afvanding

31/3 2021
BrønddækslerByggerådgivningDrænFaldstamme, renoveringHåndtering af regnvandHåndtering af spildevandHøjvandslukkeKimasikringKloak organisationer m.v.KloakdækslerKloakrenoveringKloakrørKrympemufferMåle/test udstyrMaterielopbevaringNedsivning af regnvandNedsivning af spildevandPumperPumpeunitsRegnvandsfaskineRottebekæmpelseRottefælderStrømpeforringTilbageløbssikringTilbageløbsventilTV-inspektionUdlejningUdskillerteknikVand StopTilføj dit firma her.
Send en mail.