Giv opsparingen en pause - tag et Pauselån®
Giv opsparingen en pause - tag et Pauselån®Med Nykredits Pauselån® kan du som boligejer vælge at tage en kortere periode med afdrags- eller ydelsesfrihed eller en længere periode med afdragsfrihed.
Hvad er et Pauselån®?
Ydelsen på et almindeligt realkreditlån i Nykredit består af rente, bidrag og afdrag. På et afdragsfrit lån betaler du ikke afdrag, og ydelsen består således kun af rente og bidrag. Det betyder, at din ydelse bliver mindre, og at du derved får flere penge til rådighed i den afdragsfrie periode. Nykredit tilbyder også en række bankløsninger som i nogle tilfælde kan give samme muligheder som afdragsfrie lån.

Hvad kan jeg bruge Pauselån® til?
De nye Pauselån® vil give dig mange muligheder - her er nogle eksempler:
Lad dit realkreditlån betale for dit nye badeværelse eller bil
Har du friværdi i din bolig, kan du belåne friværdien og skabe endnu mere værdi i boligen ved at få råd til f.eks. at modernisere dit badeværelse eller køkken - eller du kan købe en ny bil. Ved at vælge afdragsfrihed i en periode, kan du gøre dine samlede ydelser mindre og dermed få råd til mere.
Slip af med dyr gæld
Et Pauselån® kan være en billig løsning, hvis du vil bruge afdragsfriheden til at forbedre din økonomi ved at afdrage på dyr gæld, såsom: sælgerpantebreve, kontokort eller andre dyre lån. Pauselån® med et bagvedliggende realkreditlån vil nemlig normalt have en lavere rente.
Spar mere op til din pension
De ekstra penge du får til rådighed i den afdragsfri periode, kan du sætte ind på en pensionsordning. Et Pauselån® giver dig mulighed for at øge din pensionsopsparing og dermed på sigt forsøde din pensionisttilværelse. Nykredit kan også tilbyde pensionsordninger.
Du har sparet nok op i boligen - giv dig selv mere frihed
Ønsker du lidt mere økonomisk frihed til at købe rejser, bil eller blot nyde livet lidt mere, så kan Pauselån® være sagen.
Få luft i økonomien til at holde orlov
Pauselån® giver den unge familie, der gerne både vil have en ejerbolig og realisere forskellige drømme, hvad enten det drejer sig om en jordomsejling eller en orlov sammen med den lille, mulighed for at realisere begge dele på en gang. Hvis orloven varer op til 2 år, vil du enten kunne få en pause fra afdragene eller hele ydelsen i denne periode.
Forskellige typer Pauselån® - en række individuelle løsninger
Nykredit Pauselån® kan skræddersys alt efter, hvor lang du ønsker, den afdragsfri periode skal være, og hvor stort et lån du har. Du kan vælge variabelt eller fastforrentede realkreditlån eller en bankløsning, som er tilpasset dine ønsker.
Læs mere om de to former for Pauselån® her: