Kun hver 10. sælger deres bolig af lyst9 ud af 10 boligere sælger ikke der bolig, fordi de har lyst (arkivfoto: EDC)

Kun hver 10. sælger deres bolig af lyst

Skilsmisse eller dårlig økonomi er skyld i hver fjerde boligsalg, mens kun hver tiende sælger af lyst, viser nye undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden EDC

Der er de seneste 5 år vendt op og ned på de årsager, der ligger bag, når danskerne sætter boligen til salg. Mens det i 2008 kun var hver 25., der satte sin bolig til slag på grund af for stram økonomi er tallet i dag hver tiende. Mens andre 14 procent sælger på grund af skilsmisse.
   Dermed er det næsten hver fjerde, der har været tvunget ud i et boligsalg i 2013, viser en netop gennemført spørgeundersøgelse blandt 732 sælgere, som har solgt deres bolig hos ejendomsmæglerkæden EDC.

- Isoleret set ville det da være positivt, at flere salg udsprang af lyst og helt utvungne omstændigheder, men det er typisk i perioder med højkonjunktur og stigende friværdier, at boligejerne får lyst og mod på at kaste sig ud i nye omgivelser, uden at der er et direkte behov for det, siger kommunikationskonsulent i EDC, Birgitte Ringbæk og uddyber:

 – Så set i lyset af, at mange ting har været præget af stilstand og lavkonjunktur de sidste 5 år, er det ikke overraskende, at andelen af lystsælgere er faldet markant i perioden.

Ændret behov holder markedet i gang
Undersøgelsen viser også at ”Ændrede behov” er den årsag, der har været mindst påvirket af den økonomiske krise, og med hele 41 pct. samtidig er den mest hyppige årsag til at sætte boligen til salg.

- Det er ændringer i folks livssituation, som gør at boligen er blevet for stor, for lille eller for uhensigtsmæssigt indrettet, siger Birgitte Ringbæk, og understreger at det er et vigtigt fundament for boligmarkedet. - Det betyder jo, at boligmarkedet aldrig vil gå i stå, fordi der altid vil være en stor gruppe af boligejere, som får behov for at skifte rammerne ud, siger hun.

Flere dødsboer
En anden gruppe, som har været under en markant udvikling i de seneste 5 år, er boliger som sælges som dødsbo. Her spiller det ind, at en stor andel af danskere blev bolig- og parcelhusejere i 1960’erne og 1970’erne, og at en del af de boligejere i disse år når en alder, hvor de falder bort.

-jhn

10/12 2013