Demensvenlig arkitektur betyder noget
Hvordan plejehjem og omsorgsmiljøer designes, har stor betydning for både trivsel, tryghed og arbejdsmiljø. Ny forskning peger på, at arkitektur, materialer og indretning bør tænkes langt tidligere ind i planlægningen af fremtidens ældreboliger
Når mennesker flytter på plejehjem, er det ofte den sidste flytning i livet. Derfor er det afgørende, at omgivelserne opleves som et hjem – og ikke som en institution.
Det fortæller Helle Wijk, professor i sundhedsvidenskab ved Göteborgs Universitet og gæsteprofessor ved Centrum for Sundhedsarkitektur på Chalmers. Hun forsker i, hvordan fysiske rammer i pleje- og omsorgsboliger påvirker både livskvalitet og sundhed.
Ifølge Helle Wijk er den byggede ramme langt mere end blot arkitektur.
- Det fysiske miljø er en vigtig del af selve plejen, fordi det understøtter både tryghed, selvstændighed og patientsikkerhed i hverdagen, siger hun.
Et hjem og ikke en institution
Antallet af mennesker med demens er stigende i hele Europa, og det stiller nye krav til fremtidens plejeboliger. Når mennesker ikke længere kan bo i deres eget hjem, er det vigtigt, at overgangen til en plejebolig opleves tryg og genkendelig.
Det kræver blandt andet rammer, hvor beboerne kan indrette sig med egne møbler og personlige genstande, og hvor der både er plads til privatliv og sociale fællesskaber.
Samtidig spiller materialer og indretning en vigtig rolle for både sikkerhed og orientering i hverdagen. Ændringer i syn og kognition kan gøre det sværere at tolke omgivelserne, og derfor bør farver, lys og materialer designes med omtanke.
For eksempel kan kraftige mønstre i gulve skabe usikkerhed for personer med demens, fordi mønstrene kan opleves som ujævnheder eller snavs på gulvet.
Materialer og design spiller en vigtig rolle
Hos gulvproducenten Gerflor arbejder man netop med at udvikle løsninger til sundheds- og plejesektoren, hvor både funktionalitet og hjemlighed er i fokus.
- I stort set alle offentlige byggerier i dag ser vi et tydeligt skift mod mere behagelige omgivelser, der skal fremme trivsel og livskvalitet – hvad enten det er skoler, psykiatri, bosteder eller plejehjem, fortæller Stine Steffensen, projektkonsulent hos Gerflor, og fortsætter:
- På især plejehjem kan vi blive enige om, at rammerne skal være i orden i livets sidste fase, og arkitekter forsøger med de midler, der er til rådighed, at skabe de bedste.
- Her bidrager vi med nye teknologier på elastisk belægning, der sikrer avancerede og sanselige gulvløsninger med lang levetid, som samtidig lever op til de drifts- og sikkerhedskrav, der stilles, så de ældre og udsatte ikke skal gå på kompromis.
Ifølge Gerflor handler det blandt andet om at finde den rette balance mellem tekniske krav og et miljø, der føles trygt og genkendeligt for beboerne. F.eks. kan gulve med rolige farver og træstruktur give en mere hjemlig oplevelse end klassiske institutionsgulve – også selv om materialet i praksis er vinyl eller linoleum.
Samarbejde er afgørende
Ifølge forskningen kræver gode plejeboliger et tæt samarbejde mellem flere fagligheder. Arkitekter, designere, plejepersonale, forskere og materialeleverandører bør derfor involveres allerede i de tidlige faser af planlægningen.
Jo tidligere man tager højde for brugernes behov, desto lettere er det at skabe miljøer, der fungerer i praksis.
Samtidig kan gennemtænkte fysiske rammer også gøre arbejdspladsen mere attraktiv for medarbejdere i ældreplejen – et område, hvor behovet for arbejdskraft forventes at stige i de kommende år.
Når forskning, praksiserfaring og designkompetencer mødes tidligt i processen, kan resultatet blive plejeboliger, der både understøtter plejen og giver beboerne et hjem, hvor de kan føle sig trygge og leve et værdigt liv.
-dc
