Daloc
Storstilede byggeprojekter skaber ikke den ønskede forandring hos brugernePublikationen er resultat af et samarbejde mellem Aart og Danske Arkitektvirksomheder med afsæt i de to organisationers forskningsprojekter om cirkularitet i byggebranchen.

Storstilede byggeprojekter skaber ikke den ønskede forandring hos brugerne

Med publikationen 'Social Commissioning – et cirkulært levetidsperspektiv' får bygherrer og rådgivere i byggeriet konkrete forslag til aktiviteter, ydelser og leverancer, som understøtter den positive forandring og sociale værdiskabelse i byggeprojekter

Mange aktører i byggeriet kan sikkert genkende det – visionen om forandring og social værdiskabelse i projektet var ambitiøs, men blev ikke indfriet, da byggeriet stod færdigt:

- Vi fjernede klasselokaler og indrettede fede projektområder ... men undervisningen blev ikke projektbaseret af sig selv.
- Vi designede et åbent kontorlandskab ... men medarbejderne arbejdede ikke automatisk mere sammen.
- Vi byggede naboskabshuset ... men nabofællesskabet i det nye boligområde opstod ikke, som vi drømte om.

Med en ny publikation om begrebet 'social commissioning' ønsker Danske Arkitektvirksomheder og Aart at gøre op med den udfordring.

- Mange byggeprojekter indeholder en intention om at skabe forandring og værdi for slutbrugerne. Desværre findes der mange eksempler på, at visionerne ikke bliver indfriet efter ibrugtagning - og det er synd, fordi der med et hvert projekt følger en investering – både ressourcemæssigt, menneskeligt og økonomisk.

- Social værdiskabelse kræver systematisk arbejde, og det er netop det, vi fokuserer på med social commissioning – og med denne publikation, siger Johanne Mose Entwistle, som er partner og effektchef i Aart, der arbejder med social commissioning for flere kunder.

Bag publikationen står Johanne Mose Entwistle og Mia Kruse Rasmussen fra Aart samt Vibeke Grupe og Kirstine Brøgger Jensen fra Danske Arkitektvirksomheder.

Mia Kruse Rasmussen er antropolog og erhvervs-ph.d. i Aart og forsker aktuelt i netop social commissioning, og Vibeke Grupe er arkitekt MAA og ph.d. i arkitektens rolle i den cirkulære omstilling.

Den sociale værdiskabelse kommer ikke af sig selv
Den nye publikation henvender sig både til arkitektvirksomheder og til bygherrer, der ønsker at arbejde mere målrettet med sociale aspekter af arkitekturen.

- Den manglede værdiskabelse kan skyldes, at man forfejlet tror, at ændringer i arkitektur skaber social forandring af sig selv. Men man kan ikke sige, at hvis vi gør A med arkitekturen, så vil B ske automatisk.

- Derfor skal vi i langt højere grad arbejde med proces- og forandringsledelse for at sikre den sociale værdiskabelse – både undervejs i projektet, og når byggeriet står færdigt og er i brug, siger Mia Kruse Rasmussen fra Aart.

Publikationen rummer forslag til aktiviteter, ydelser og leverancer, som kan understøtte social værdiskabelse gennem byggeriets faser – fra den første idé og design, gennem brugsfasen, til genanvendelse eller efter endt levetid. Derudover præsenteres en række cases til inspiration.

- Med publikationen ønsker vi at styrke debatten om, hvad arkitektur kan og skal. Byggeri og renovering bliver i dag ofte betragtet som kortsigtede, anlægsøkonomiske projekter.

- Men det bør i højere grad anskues som langvarige investeringer og tænkes sammen med det liv og de mennesker, som skal rummes. Gør vi det, kan vi sætte konkrete mål for den sociale værdi, som byggeri og renovering skal skabe, siger Vibeke Grupe fra Danske Arkitektvirksomheder.

Publikationen er resultat af et samarbejde mellem Aart og Danske Arkitektvirksomheder med afsæt i de to organisationers forskningsprojekter om cirkularitet i byggebranchen.

De to organisationer har begge været med i forskningsnetværket Circular Build Environment Network (CBEN), som er støttet af Realdania, der også har støttet udgivelsen af publikationen.

-dc

1/10 2024
  • Her er regeringens nye arkitekturpolitik

    Her er regeringens nye arkitekturpolitik

    arkitektur ›Kulturministeren, social- og boligministeren og ministeren for byer og landdistrikter har lavet en fælles arkitekturpolitik. Den skal særligt være en guide til kommunerne om, hvad og hvordan der skal bygges
  • Københavnsk arkitektfirma finder ny direktør internt

    Københavnsk arkitektfirma finder ny direktør internt

    arkitektur ›Mangeårig partner Jesper Henriksen er ny administrerende direktør hos Dissing+Weitling. Han overtager posten fra Tine Holmboe, der efter 4,5 år giver stafetten videre. Hannibal Hink indtræder i en nyoprettet stilling som tegnestuechef
  • Et attraktivt byrum og et kunstværk i sig selv

    Et attraktivt byrum og et kunstværk i sig selv

    arkitektur ›Sammen med Ny Carlsbergfondet har Herning Kommune fundet vinderprojektet, der skal omdanne Tinghushaven midt i Herning til både kunstværk og opholdssted
  • Fårestalden blev til et gæstehus

    Fårestalden blev til et gæstehus

    arkitektur ›Den tidligere avlsgård på Ryegaard mellem Roskilde og Holbæk er blevet ombygget til gæstehus - og er indstillet til Renoverprisen 2026
  • En milliard kroner til at renovere nyt COWI-domicil

    En milliard kroner til at renovere nyt COWI-domicil

    byggeri ›COWI flytter fra det nuværende kontor på Parallelvej ved Lyngby Station ind en stor kontorbygning, der for nylig er blevet ledig og nu skal gennemrenoveres efter højeste standard
  • Små arkitektfirmaer presses af komplekse regler

    Små arkitektfirmaer presses af komplekse regler

    arkitektur ›Stigende krav i bygningsreglementet truer de små arkitektvirksomheders eksistensgrundlag fordi simple konstruktioner behandles som komplekse byggerier
  • Håndværkskollegium vinder træpris

    Håndværkskollegium vinder træpris

    arkitektur ›Håndværkskollegiet i Horsens er kåret som vinder af Danish Wood Award 2025 - som et forbilledligt eksempel på, hvordan nyt byggeri kan skabe tidløs kvalitet
  • Arkitekturpolitikken har fået godt fat i kommunerne

    Arkitekturpolitikken har fået godt fat i kommunerne

    arkitektur ›40 af landets kommuner har nu en arkitekturpolitik og dermed et styringsredskab til at sikre sammenhæng og bæredygtighed i byudviklingen og bevaring af kulturarv. Det viser en ny evaluering fra Arkitektforeningen