100 spadestik i Aarhus
I går mandag blev de første spadestik til den nye Arkitektskole i Aarhus taget. Med 100 spader sættes barren højt for et åbent og inkluderende uddannelsesbyggeri i den nye bydel på Godsbanearealerne.
Arkitektskolen bliver et vigtigt omdrejningspunkt på Godsbanearealerne og kommer til at spille tæt sammen med bydelens andre kulturinstitutioner og –initiativer. Tonen for projektets mål om inklusion og samarbejde blev slået an med de første spadestik, hvor
hele 100 fremmødte fik muligheden for at sætte deres aftryk på opførelsen.
Visualisering @ADEPT
Skolen sætter gang i bylivet
Byggestarten blev markeret med en række taler, der tydeligt viser projektets brede betydning for bylivet og uddannelsesmiljøet i Aarhus, ligesom der blev lagt vægt på at byggeriet gennemføres med en række initiativer som er nye i branchen, eksempelvis den
nyskabende partnering-model og en inddragende byggeplads i dialog med sine omgivelser.
- Den nye arkitektskole kommer til at bygge bro mellem skolen og byen, og jeg tror, at alle involverede i projektet har et stort fokus, at byggeriet bliver et positivt tilskud til bylivet i området. Målet er et uddannelsesbyggeri med plads til eksperimenter og med højt
til loftet, både i rumhøjde og for nye idéer’, siger Martin Krogh, partner hos Adept, og fortsætter:
Adept arbejder med et særligt fokus på den menneskelige skala i byer, bymiljøer og bygninger. Tegnestuen har de seneste år stået bag en række urbane bygningsprojekter i Danmark og internationalt, og arbejder primært med relationen mellem byer og bygninger i det offentlige rum, herunder kultur- og undervisningsbygninger.
-jhn
Fakta om New Aarch
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Kunde og kommende bruger: Arkitektskolen Aarhus
Totalentreprenør: A. Enggaard A/S
Totalrådgiver: ADEPT med Tri-Consult som underrådgiver
Øvrige rådgivere: Vargo Nielsen Palle, Rolvung & Brøndsted Arkitekter, Steensen Varming og Lendager Arkitekter
Bygherrerådgiver: SlothMøller, NORD Architects og A-2
Budget: 277 mio. kr.
Areal: 12.500 m2 samt option om yderligere 2.500 m2
Ibrugtagning: medio 2021
Visualiseringer krediteres: ADEP