37 nye Officershuse på Flyvestation Værløse
Flyvestation Værløse er ved at blive forvandlet til et boligområde med masser af natur, lys og luft
Den militære baggrund fornægter sig ikke på den 500 hektar store grund, som blot ligger en halv times kørsel fra Rådhuspladsen i København. Historien lever videre med fredede hangarer, åbne vidder og nye huse som f.eks. de 37 nye Officershusene, som Reka Gruppen - på vegne af investeringsgruppen West-Coast Real Estate III – står bag.
Husene er tegnet af arkitektfirmaet Tredje Natur, som også har udarbejdet helhedsplanen for området. Officershusene er eksklusive huse i et- og to-plan samt rækkehuse og dobbelthuse.
- Flyvestation Værløse ligger så bynært, som man kan komme, og det unikke naturområde er tænkt ind i husenes arkitekturen. Officershusene er attraktive for både børnefamilier, der er vokset ud af lejligheden i København, seniorer og mange andre mennesker, som udover en eksklusiv bolig også drømmer om lys, luft og fællesskab, siger Jesper Kristensen, der er adm. direktør for Reka Gruppen.
Fremmer fællesskabet
Fællesskab er der masser af på den gamle flyvestation, fordi der i disse år bygges mange nye boliger på den store grund, og så er der tænkt i rammer, som fremmer fællesskabet.
- Eksempelvis er den gamle Hangar 3 totalrenoveret og omdannet til et spændende fælleshus for alle områdets beboere. Her er f.eks. gode køkkenfaciliteter, spisesal, flere multihaller og meget andet, fortæller Jonas Gejl Lauridsen, som er projektleder hos Reka Gruppen.
Han fremhæver, at områdets nye boliger dækker alt fra fritliggende huse til rækkehuse og bofællesskaber:
- Netop fordi at der er en ambitiøs helhedsplan for området, så er der tale om et unikt boligområde med en stor variation i bebyggelsen, og hvor nyt og gammelt giver en ganske særlig atmosfære midt i et enestående naturområde, siger Thomas Lausen fra Home i Værløse, som har første etape af Officershusene til salg.
'Hele pakken'
Husene bliver fra 112 til 139 m2 i et lyst og nordisk design i de bedste materialer. Alle husene åbner op ud mod naturen og har store vinduespartier med masser af lysindfald.
Thomas Lausen fra Home er sikker på, at mange vil være interesseret i Officershusene pga. ’hele pakken’ og opremser:
- Mulighed for at få indflydelse på boligen gennem valg af materialer, arkitektur, let at holde vedlige, lavenergi, kvalitet, tæt på København og ikke mindst de mange grønne åndehuller og udsigten til, at de første af Officershusene er færdige i december 2021.
- Sidste etape er færdig i foråret 2022, tilføjer han.
Man føler sig hjemme
Der lagt stor vægt på fleksibilitet i den måde, som den enkelte familie kan indrette sig på med hensyn til materialer. Danhaus har mange års erfaring i at bygge boliger, hvor de kommende ejere netop sætter deres personlige præg på boligen:
- Hvis huset bliver købt på tegnebrættet, kan man selv være med til at vælge materialer ud fra et stort udvalg. Eksempelvis kan køberne få indflydelse på køkken, gulvbelægning, farver og terrasser. Det er netop de personlige valg, som gør, at man føler sig helt hjemme, forklarer Johannes Schmith, der er adm. direktør i Danhaus.
-kj