500 ton stål giver udsigt til trætoppeDet 45 meter høje tårn får form som et timeglas og består af 18 søjler, som bliver vredet 120 grader. Foto credit: Effekt Arkitekter/Camp Adventure

500 ton stål giver udsigt til trætoppe

Sanistål leverer alt stålet til et helt unikt og 45 meter højt udsigtstårn, der vil give besøgende en fantastisk udsigt ud over de sjællandske trætoppe

Sådan vil besøgende i Gisselfeld Klosters Skove kunne opleve naturområdet, når et nyt udsigtstårn med en 600 meter lang spiralformet gangsti kulminerer i en platform med 360 grader udsigt.

Udsigtstårnet ligger 90 meter over jordens overflade, og med udsigtstårnets højde på 45 meter vil de besøgende have udsigt fra 135 meter. Dermed er toppen af tårnet det højest tilgængelige sted på hele Sjælland.

Høj kvalitet og viden
Udsigtstårnet skal ligge i den danske naturoplevelsespark, Camp Adventure, ved Haslev i Sydsjælland. Det er designet af arkitektfirmaet Effekt og stålkonstruktionen og monteringen af tårnet står smedefirmaet Stål & Design i Næstved for, mens det er Sanistål, der leverer de 500 ton stål, som tårnet skal bygges af. Hovedentreprenøren for projektet er Levi Jensen A/S.

- Vi valgte Sanistål som vores leverandør, fordi vi har samarbejdet i flere år, og vi har stor tiltro og tillid til dem. Og så var Sanistål faktisk også de eneste, som kunne levere den type stål, som vi havde brug for og endda i en bedre kvalitet, siger Michael Knudsen, der er medejer af Stål & Design.


Egentlig var det planen at bruge spiralsvejsede koldformede stålrør, men i dialogen med Sanistål fandt Stål & Design ud af, at det var bedre med længdesvejsede varmformede rør, der blandt andet giver et pænere visuelt udtryk og sikrer mindre tid til efterbehandling.

Stålet bliver leveret fra TATA Steel i England, som er en af Saniståls samarbejdspartnere, og derfor har Sanistål også stået for leveringsplanen og haft dialogen med værket, ligesom der har været en repræsentant fra værket på besøg hos Stål & Design sammen med Sanistål.

- Vi har haft en rigtig god dialog med vores faste kontaktperson i Sanistål, og han har bragt sine kolleger i spil, når vi havde brug for en særlig viden,” siger Michael Knudsen.

Bygger tårnet af stål som ruster
Udsigtstårnet bliver bygget i cortenstål, som er en type af stål, der ruster hurtigt i overfladen, men som har en langsommere gennemtæring end meget andet stål. Det rustfarvede cortenstål ligner nærmest træ, og vil derfor falde naturligt ind i skoven omkring udsigtstårnet.

- Det 45 meter høje tårn får form som et timeglas og består af 18 søjler, som bliver vredet 120 grader, og rørene ser ud som om de er gennemgående og lavet uden samlinger, men der er et lille knæk på dem, som gør konstruktionen speciel,”forklarer Michael Knudsen.
Camp Adventure har i forvejen Danmarks længste svævebaner, ti trætopbaner og en naturlegeplads med forhindringsbane, og snart altså også det ultimative udsigtstårn. Det er planen, at tårnet skal stå færdigt i efteråret 2018.

-jhn

12/6 2018
  • Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    Revision af Bygningsreglementet primo 2027

    politik ›Formålet er at gøre reglerne enklere og mere anvendelige, så det bliver lettere at renovere, omdanne og opføre nyt byggeri
  • Fischer TourVan kommer til Danmark

    Fischer TourVan kommer til Danmark

    byggeri ›SPONSORERET INDHOLD: Kom helt tæt på og få testet Fischers produkter, når Fischer TourVan lægger vejen forbi Kolding og Køge senere på måneden. Der vil også være konkurrencer, et lykkehjul og - i Køge - en gokart-bane
  • Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    Kemp & Lauritzen strammer grebet om Sønderjylland

    byggeri ›Teknikgiganten overtager aktiviteterne i Vollerup El-service i Sønderborg og styrker sit landsdækkende værditilbud og sin lokale position i Syd- og Sønderjylland
  • Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 36/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    Klager over grusgravning er sjældent opsættende

    byggeri ›I perioden 2021 til og med 31. juli 2026 har der været 172 klagesager om råstofindvinding. Kun 59 af sagerne har klagen haft opsættende virkning
  • Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    Kommuner snyder elever for juniormesterlære

    byggeri ›En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
  • Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    Aart får ansvaret for stor opdatering af Rosenborg Slot

    byggeri ›Slottet får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget Aart som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer
  • LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    LLO kræver huslejeloft og udlejerautorisation

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lov, der gør det lettere at bygge almene boliger i de store byer - trods høje grund- og byggeomkostninger