Aarsleff i rekordhøj omsætning
Omsætningen i Aarsleff-koncernen steg i regnskabsåret 24/25 til med 4,1 procent til 22.6 mia. kroner - i 2025 ventes omsætningen at stige endnu en mia. kroner
Aarsleff-koncernen kom ud af regnskabsåret 24/25 med en omsætning på 22,6 mia. kr. - en fremgang på 4,1 procent i forhold til regnskabsåret før. Samtidig steg nettoresultatet til 896 mio. kroner med 826 mio. kr. året før.
-I en omskiftelig tid, hvor storpolitiske og samfundsmæssige vinde uundgåeligt sætter sit præg på vores hverdag, er jeg særligt glad for den indsats, koncernens mange medarbejdere har leveret i det forløbne år.
Der har været høj aktivitet, og vi har formået at være omstillingsparate og samtidig sørge for at passe på hinanden – og bevare en rigtig høj trivsel. På den måde har vi sammen sikret koncernens finansielt set allerbedste år, og når det går hånd i hånd med en ulykkesfrekvens, som igen er faldende, kan vi kun være tilfredse, siger Jesper Kristian Jacobsen, administrerende koncerndirektør.
Markedsmæssigt kan koncernen notere hHøj aktivitet på anlægsmarkedet i Danmark, høj aktivitet og stor efterspørgsel på koncernens tekniske ydelser, særligt i hospitalsektoren, medicinalsektoren og forsyningssektoren. Til gengæld er omsætningen i Rail på et lidt lavere niveau som følge af lavere aktivitet i Norge og Sverige, ligesom året har været med lavere aktivitet i Fundering, primært i Danmark, England og Sverige. Aktivitetsniveau på alle væsentlige markeder i Rørteknik har været tilfredsstillende, lyder det.
Bygegri og anlæg dominerer koncernen med en omsætning på 10,3 mia. kr., ligesom indtjeningen er ganske god med en overskudsgrad(EBIT) på 5,5 procent - det finansielle mål er 5 procent.
I forretningsområder der høj aktivitet på blandt andet Femern Bælt-projektet samt på
etableringen af Lynetteholm. Der er fortsat mange tilbudsmuligheder inden for anlægsmarkedet,
herunder større infrastrukturprojekter og der ses en stigende interesse fra offentlige myndigheder
på at sikre kritisk infrastruktur, ligesom koncernen mærker det øgede fokus
på investeringer i forsvar. Dertil kommer høj aktivitet inden for projekter drevet af den grønne omstilling, f.eks. konvertering fra naturgas til fjernvarme.
Ordrebeholdningen er 26,4 mia. kr. og for næste regnskabsår forventes der en en vækst i omsætningen på 6 til 11 % svarende til en omsætning på mellem 24,0 og 25,1 mia.
Læs også BygTek´s Lederprofilen på koncernchef Jesper Kristian Jacobsen
-kis