Adapteo tager Ajos af MT Højgaards hænderAdapteo opererer i otte europæiske herunder Holland, Tyskland, Belgien og Litauen.

Adapteo tager Ajos af MT Højgaards hænder

MT Højgaard har i dag indgået en betinget aftale om at sælge alle resterende aktiviteter i forretningsenheden Ajos til Adapteo. Handlen gennemføres i 2021 betinget af sædvanlige closingforhold

Adapteo køber det sidste af Ajos' modulbygningsaktiver af MT Højgaard. Ajos havde en omsætning på 81,0 mio. kr. i 2020, hvoraf mere end 96 % af lejeindtægterne kom fra den offentlige sektor.

- Med et betinget opkøb af Ajos vil vi styrke vores position som markedsleder inden for adaptive og cirkulære løsninger i Danmark. Vi ser et stort potentiale i Ajos' aktiviteter og bæredygtige produktportefølje. Deres fremskridt inden for social infrastruktur og bæredygtige bygninger bliver et stærkt aktiv for Adapteo - ikke kun på det danske marked, men for virksomheden som helhed, da der er en stigende efterspørgsel efter fleksible og bæredygtige bygninger af høj kvalitet på alle vores markeder, siger Philip Isell Lind af Hageby, der er administrerende direktør i Adapteo.

Salgsprisen for de resterende aktiviteter er aftalt til ca. 325 mio. kr. svarende til den forventede bogførte værdi ved gennemførelse af salget. Prisen justeres endeligt efter fire år med afsæt i en earn-out-aftale. Salget af Ajos omfatter fire specialiserede medarbejdere i Køge og Vejle samt alt materiel inkl. ca. 1.100 pavilloner.

- Vi har gennemført flere frasalg i Ajos og glæder os over, at vi nu også har fundet den rette ejer til udlejningsaktiviteterne i pavillonforretningen, der ikke ligger inden for MT Højgaard Holding-koncernens strategiske fokusområde. Vi ser meget frem til at skabe et stærkt og langsigtet samarbejde mellem Adapteo og MT Højgaard Holding-koncernen. Vi vil fortsætte med at udvikle og producere bæredygtige og svanemærkede moduler i Scandi Byg for at imødekomme kundernes stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger, siger Morten Hansen, administrerende direktør og koncernchef i MT Højgaard Holding.

Som følge af den ventede gennemførelse af salget i 2021 og den forventede ændring af den regnskabsmæssige behandling af Ajos’ samlede bidrag til koncernregnskabet som ophørende aktiviteter justerer MT Højgaard Holding forventningerne til året. Omsætningen ventes på den baggrund at udgøre i niveauet 7,0 mia. kr. (tidligere: 7,1 mia. kr.), mens driftsresultatet før særlige poster og særlige afskrivninger ventes at udgøre i niveauet 175 mio. kr. (tidligere: 185 mio. kr.).

-dc

7/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år