Alt for få deltager i efteruddannelse

Trepartsforhandlinger om et styrket efteruddannelsessystem begynder snart. Reformkommissionen har peget på, at der ikke er mangel på udbud af efteruddannelsesmuligheder. Det er viljen hos især de ufaglærte til at bruge dem, der mangler

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skal der ikke udbydes flere efteruddannelser.

Tværtimod skal der ses nærmere på, hvordan efteruddannelserne gøres mere tilgængelige og attraktive.

- Efteruddannelse kommer både den enkelte og virksomhederne til gode. Derfor skal det være en naturlig del af arbejdspladskulturen på linje med trivsel og andre arbejdsforhold. Det er en opgave, der bør løftes i fællesskab, hvor manglende opbakning fra arbejdspladsen ikke må være en barriere. Det skal være let for både lønmodtagere og arbejdsgivere at navigere i de forskellige uddannelsestilbud, og både lønmodtagere og virksomheder skal i højere grad kende til de mange muligheder, der findes i mange overenskomster, konstaterer AE-Rådet.

Alle har gavn af efteruddannelse
Det kommer nemlig både lønmodtagerne, virksomhederne og samfundsøkonomien til gode, hvis fremtidens arbejdsstyrke har de nødvendige kompetencer, og skal det lykkes, skal der et øget fokus på at opkvalificere de mange ufaglærte, som allerede er på arbejdsmarkedet.

Ifølge AE-Rådet har ufaglærte en kortere levetid end andre, de bor oftere alene og har en lavere indkomst.

De er desuden oftere arbejdsløse, og hvis de er i job, er der større sandsynlighed for, at de er løst ansat. Der er med altså mange gode grunde til at uddanne sig, hvis man er ufaglært, men . Alligevel deltager færre og færre i efteruddannelse.

Svært at være ufaglært i fremtiden
Og det bliver slet ikke nemmere at være ufaglært i fremtiden, idet fremskrivninger viser, at der bliver langt færre ufaglærte job. Der bliver dermed flere ufaglærte på arbejdsmarkedet, end der er brug for, fordi det danske arbejdsmarked bliver mere specialiseret, mens både virksomheder og den offentlige sektor efterspørger uddannet arbejdskraft.

Et overskud af ufaglært arbejdskraft skaber højere ledighed og lavere løn for ufaglærte end for andre grupper. Samtidig vil der mangle faglært arbejdskraft:

- Når virksomhederne ikke har adgang til den ønskede arbejdskraft, vil det gå ud over deres produktivitet og økonomiske resultat, konstaterer AE-Rådet.

Korte AMU-kurser øger beskæftigelseschancen
AE-Rådet har med en analyse vist, at det har positive effekter for ufaglærte lønmodtagere at deltage i efteruddannelse i form af AMU-kurser, som
typisk varer 1-3 dage:

- Vores analyse viser, at deltagelse i selv korte AMU-kurser øger beskæftigelseschancerne med 2-3 procent, mens lønnen gennemsnitligt stiger med 1.000-1.500 kroner om måneden.
Det viser, at arbejdsgiverne efterspørger de kompetencer, som medarbejderne får med sig, når de efteruddanner sig. Samtidig burde både højere jobchancer og højere løn være et tilstrækkeligt incitament for lønmodtagerne til at deltage i efteruddannelse, noterer AE-Rådet.

Dårlige oplevelser
For ti år siden havde hver fjerde ufaglærte lønmodtager deltaget i et offentligt udbudt VEU-kursus i løbet af det seneste år. I 2021 var tallet kun hver syvende.

Hos mange ufaglærte er det særligt dårlige oplevelser med uddannelse tidligere i livet, der er en barriere for at efteruddanne sig. Derudover kan det økonomiske hensyn være en stopklods, hvis der er manglende opbakning fra arbejdspladsen.