left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Ansattes vanvidskørsel kan koste mester varebilenDet kan koste håndværksmesteren dyrt, hvis svend eller lærling kører for stærkt i firmabilen

Ansattes vanvidskørsel kan koste mester varebilen

Det kan i fremtiden blive dyrt for håndværksmesteren, hvis hans svende eller andre kører vanvidskørsel i firmaets biler. Så kan politiet beslaglægge bilen og bortauktionere den efter en retssag.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Branchedirektør i DI Transport, Michael Svane er enig i regeringens initiativer mod vanvidsbilisme, men samtidig understreger han, at det ikke må føre til, at nogen dømmes for andres forbrydelser.

Hvis en chauffør eksempelvis i varevognen vil skynde sig hjem og ’glemmer’ at lette foden på speederen i en 50 kilometer zone, er der, hvis han kører 101 km/t, tale om vanvidskørsel. Dels vil chaufføren vil få inddraget kørekortet på stedet, dels er der udsigt til en ubetinget fængselsstraf på mindst 20 dage, og dels bliver bilen beslaglagt. Det gælder også, selvom chaufføren ikke selv ejer bilen.

Vidtgående og urimeligt
Det er dog ifølge Michael Svane et ’meget et vidtgående og urimeligt indgreb’, når det gælder konfiskation af bilen, når føreren og ejeren ikke er den samme:

- Vi må ikke give køb på et af de mest afgørende principper i vores samfund, nemlig det, at vi ikke straffer en borger for en forbrydelse, en anden har begået, siger direktøren.

Det primære hensyn bag lovforslaget er at give politiet flere redskaber over for kriminelle, der kører vanvidskørsel i dyre leasingbiler.

De nuværende regler giver ikke mulighed for at konfiskere en bil, der er ejet af leasingselskab. Men forslaget rammer også både bilforhandlere og delebilsordninger og andre virksomheder, hvor det eksempelvis er ansatte, der kører i virksomhedens varebil.

Hult argument
Michael Svane mener, at det skal kunne bevises, at bilens ejer, uanset om det er en borger, bilforhandler eller et leasingselskab, på forhånd har været vidende om en stor risiko for vanvidsbilisme:

- Er det tilfældet, kan det være i orden at konfiskere bilen. Men det er ikke rimeligt at straffe tredjepart, der ikke har haft indflydelse på kørslen, siger han.

Det nævnes i regeringens forslag, at man som ejer af den konfiskerede bil har mulighed for at gå efter vanvidsbilisten for at opnå økonomisk kompensation:

- Det argument klinger meget hult, da vanvidsbilisten både kommer i fængsel, og formentlig også mister sit arbejde, hvis der er tale om en ansat chauffør. Dermed er det ikke realistisk at få dækket sit økonomiske tab som følge af, at køretøjet er konfiskeret, slutter Michael Svane.

Læs mere om Byggeri

19/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.