left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Antallet af udlændinge i byggeriet er vokset til 16.300- Vi er glade for de østeuropæiske medarbejdere. Uden dem ville mange virksomheder være tvunget til at sige nej til ordrer, siger Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.

Antallet af udlændinge i byggeriet er vokset til 16.300

Antallet af udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsvirksomhederne er steget med 150 procent de seneste syv år - og mere end hver tredje kommer fra Polen, viser ny analyse fra Dansk Byggeri

Del artiklen på

Det er især østeuropæere, der søger mod de danske bygge- og anlægsvirksomheder - med polske håndværkere som den absolut største gruppe. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at andelen af både litauere og rumænere er stigende, mens der til gengæld kommer færre og færre tyskere hertil for at arbejde i byggeriet.

Men generelt kommer der stadig flere udenlandske navne på lønningslisterne. I 2011 var der 6.500 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Det tal var sidste år steget til knap 16.300.

Tyskerne drager hjem
Men udlændingenes nationalitet ændrer sig i disse år. I flere år har tyskerne udgjort den næststørste gruppe af udenlandske fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche. I 2011 kom mere end hver fjerde udenlandske medarbejder fra Tyskland, sidste år var andelen nede på otte procent.

- Det skyldes først og fremmest, at også Tyskland har haft en stigende beskæftigelse de senere år, og at flere derfor kommer i arbejde tættere på deres hjem, men også at den tyske arbejdsstyrke falder. Derfor er det positivt, at flere og flere østeuropæere har lyst til at komme hertil, for vi har brug for dem, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen.

Litauerne vinder frem
Sidste år var der 1.389 fuldtidsbeskæftigede litauere i den danske bygge- og anlægsbranche, svarende til ni procent af alle udenlandske medarbejdere i byggeriet. Dermed har litauerne med et mulehår overhalet tyskerne i antal af udenlandske medarbejdere i byggeriet.

Det er dog fortsat især de polske håndværkere, der søger mod Danmark. Mere end hver tredje udenlandske fuldtidsmedarbejder i branchen er nu fra Polen. Branchen har også været god til at tiltrække rumænske håndværkere de seneste år.

- 87 procent af de udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen kommer fra vestlige lande, det er en langt større andel end i andre brancher. Og vi er glade for de østeuropæiske medarbejdere. Uden dem ville mange virksomheder være tvunget til at sige nej til ordrer, siger Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.

Udenlandske medarbejdere fylder især i landbruget, hotel- og restaurationsbranchen og inden for rengøring.

-jhn

Læs mere om Byggeri

14/5 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder