Arkæologisk lotterispil skal løses med forsikringsordning
Venstre foreslår i forbindelse med de kommende forhandlinger om Finansloven for 2022 en forsikringsordning for bygherrers udgifter til arkæologiske udgravninger
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I årevis har der i byggebranchen været en frygt for i forbindelse med byggeprojekter i særligt byområder, at man skulle støde på fortidsminder i form af eksempelvis en gammel flintøkse eller andre form for levn fra Danmarks fortid.
Det er nemlig bygherren, der skal ikke bare sikre, at arbejdet bliver standset, men også bære alle udgifterne ved såvel forsinkelsen af byggeriet som de arkæologiske udgravninger, som de lokale museer har ansvaret for.
Fra byggeriets side har der i årevis været peget på det helt urimelige i , at det økonomiske ansvar for den slags projekter rammer helt tilfældigt de enkelte bygherrer, og at det burde være en samfundsopgave.
Mange bevingede ord
Men intet er sket, selv om skiftende kulturministre har sagt bevingede ord om problemet. Nu tyder dette imidlertid på, at der sker noget, for Venstre foreslår i forbindelse med de kommende forhandlinger om Finansloven for 2022 en ny ordning for arkæologiske udgravninger.
Partiet vil årligt afsætte 10 millioner statslige kroner til at medfinansiere en forsikringsordning, hvor staten (Kulturarvsstyrelsen) i samarbejde med forsikringsbranchen udvikler en model for en frivillig forsikringsordning til bygherrerne.
Hindring for byggeri
Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der er blandt initiativtagerne til forslaget, peger på, at loven om arkæologiske udgravninger udgør en reel hindring for byggeri og udvikling, og at museerne kan udskrive enorme regninger til bygherrerne.
- Vi har snakket om problemet i mange år, men nu er tiden. Vores fortidsminder er en fælles kulturarv, og vores forfædre har ikke skiltet med, hvor de placerer deres minder. Derfor er det fuldstændig tilfældigt, om man løber ind i en stenalderboplads eller andet, som skal udgraves.
Det skaber stor tilfældighed i de udgifter, der er ved byggerier rundt om i landet, hvad enten der skal bygges en kostald, et større boligbyggeri eller etableres et råstofområde. Den tilfældighed ved vi til livs ved at indføre en helt ny forsikringsordning, hvor alle bygherrer kommer til at bidrage, så vi fordelt byrden ligeligt, siger han til BygTek.
Alle skal bidrage
Kristian Pihl Lorentzen mener, at det er rimeligt med en fælles forsikringsordning, fordi det er vores alles kulturarv, og så skal staten også bidrage:
- Derfor foreslår vi konkret, at vi i årene fremover afsætter 10 millioner kroner fra staten til formålet, siger han.
BygTek påpeger, at 10 millioner kroner er et meget lille beløb i forhold til de samlede udgifter årligt til disse udgravninger, men han slår samtidig fast, at langt hovedparten af pengene skal komme fra forsikringsordningen, hvor alle bygherrer kommer til at bidrage:
- Det er lidt efter samme princip som Stormflodsfonden, hvor vi også løfter i flok, når nogen bliver ramt af stormflod. Det er ikke staten der skal finansiere hele beløbet. Det er rimeligt, at dem, der bygger, finansiere en forsikringsordning, og dermed er det alle, der har behov for at bygge noget, som kommer til at ’spytte i kassen’, siger Venstres transportordfører.
Sikrer flere fortidsminder
Han peger samtidig også på, at en forsikringsordning formentlig også sikrer, at en større del af vore fortidsminder bliver udgravet:
- Man har da hørt et og andet om, at nogen har skyndt sig at dække det til, hvis de finder sporet af en flinteøkse. Samtidig har det for de lokale museer nærmest været en form for en blankocheck. De løser selvfølgelig den opgave, de er pålagt jævnfør Museumsloven, men der er ingen begrænsning. De kan grave i ugevis - nogle steder i månedsvis - og det koster i millionklassen. Derfor er vi nødt til at skabe nogle rammer, så vi på den ene side får gravet det, der skal graves, men samtidig sikrer fornuftige økonomiske rammer, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Intet nyt problem
Problemet med de helt tilfældige regninger for arkæologiske udgravninger er ikke nyt Lige så længe BygTeks Christiansborgjournalist har været på Christiansborg, og det er efterhånden over 30 år, har problemet med de store udgifter til arkæologiske udgravninger jævnligt været på dagsordenen, men intet er sket. Det er blevet ved skåltalerne:
– Det er sund fornuft, at vi får det løst nu med et konkret forslag i forbindelse med vores udspil til Finansloven for 2022. Så håber vi, at også andre partier kan se fornuften i det, slutter Kristian Pihl Lorentzen.
Hør hele interviewet med Kristian Pihl Lorentzen på nedenstående link
