Asfaltproducent køber ny fabrik i hovedstaden- Fabrikken på Prøvestenen er en klar opgradering i forhold til at kunne tilbyde grønnere løsninger til vores kunder, siger adm. dir for Peab Asfalt, Claus Terkildsen. Foto: Peab Asfalt.

Asfaltproducent køber ny fabrik i hovedstaden

Efter otte måneders søgen efter nye fabrikslokaler har Peab Asfalt investeret i SuperAsfalts fabrik ved Prøvestenen i København. Den nye fabrik er yngre og mere moderne end den gamle i Tømmerup og kan producere asfalt med genbrugsprodukter

Asfaltproducenten Peab Asfalt har fra den 1. december opkøbt SuperAsfalts fabrik ved Prøvestenen, København. Opkøbet er kulminationen på otte måneders arbejde for at finde en tilsvarende eller stærkere erstatning til Peab Asfalts produktion i Tømmerup nær Kastrup, hvor lejemålet står til opsigelse.

– Vi har været glade for vores fabrik i Tømmerup, hvor vi har produceret asfalt siden 1929. Men da vi også ved, at grunden er sat til salg, og vi risikerer at blive opsagt, var det på tide at finde den rette erstatning. Med overtagelsen af fabrikken på Prøvestenen kan vi holde produktionskapaciteten oppe og fortsat give vores kunder den bedste service og kvalitet, fortæller administrerende direktør i Peab Asfalt, Claus Terkildsen.

Mindre klimabelastning
På Prøvestenen overtager Peab Asfalt en langt yngre og mere moderne fabrik, end den de kommer fra i Tømmerup. Fabrikken er således kun fem år gammel og kan desuden producere asfalt med genbrugsprodukter, hvilket gør, at alle Peab Asfalts fabrikker nu kan indgå i virksomhedens arbejde for den grønne omstilling.

– Hos Peab arbejder vi aktivt med energieffektivitet, reduceret produktionstemperatur, fossilfri transport og udlægning og ikke mindst øget genbrug, der sparer både CO2-udledning og naturressourcer. Kastrup var den sidste af vores lokationer, som ikke kunne producere med genbrugsmaterialer. Så fabrikken på Prøvestenen er en klar opgradering i forhold til at kunne tilbyde grønnere løsninger til vores kunder, siger Claus Terkildsen.

Særligt Peabs grønne profil glæder Karsten Rasmussen, der er administrerende direktør hos SuperAsfalt.

– SuperAsfalt er grundlagt på baggrund af et ønske om at producere grønnere asfalt med genbrugsmaterialer. Så det er meget vigtigt for mig, at værket går videre til en producent, der kan videreføre den tankegang. Derfor er jeg glad for, at det er Peab Asfalt, der overtager produktionen på Prøvestenen, siger Karsten Rasmussen. Han tilføjer:

– Vi har valgt at sælge fabrikken på Prøvestenen, så vi kan fokusere endnu mere på vores kerneområder, der er recycling samt nedrivning i Norden.

Tættere på råstoffer og københavnske kunder
Placeringen af fabrikken giver også andre fordele, i det man nu er kommet tættere på råstofferne til produktionen, da Prøvestenen i forvejen er et knudepunkt for råstoftransport mellem Norge, Sverige og Danmark. På grund af nærheden til København regner Peab Asfalt desuden med at kunne skære en god del af CO2-udledningen fra transport til og fra fabrikken.

Disse faktorer kan potentielt give virksomheden en fordel i fremtidige udbud med klare
klimamål, samt til at kunne tiltrække nye miljøbevidste kunder fra Hovedstadsområdet.

– København er selvfølgelig et stort og meget attraktivt marked, som vi nu får endnu større potentiale til at vinde opgaver i. Samtidig er særligt opførslen af de mange nye boligområder på Lynetteholmen meget interessant for os, siger Claus Terkildsen til slut.

Peab Asfalt overtager produktionen på fabrikken ved Prøvestenen fra SuperAsfalt den 1. december 2021. Claus Terkildsen forventer, at kapaciteten kommer til at være på 70 til 100 tusind ton asfalt årligt.

-dc

15/12 2021
  • Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    Harald Blåtands Trelleborg vækkes til live

    arkitektur ›Det begyndte med Dannevirke, men Harald Blåtand gav os ikke bare Jellingstenen, men også ringborge rundt om i landet. Trelleborg er den mest velbevarede og cementerede Danmark som et rige
  • Jyske entreprenører fusionerer

    Jyske entreprenører fusionerer

    byggeri ›Efter at have haft samme ejerkreds i en årrække, slår EMR, Murer & Entreprenør og Entreprenørfirmaet Poul Pedersen pjalterne sammen. Fusionen ændrer ikke den måde, virksomhederne drives på i dag
  • Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    Hverdag igen: Regeringen giver boligpolitik lav prioritet

    byggeri ›I valgkampen og regeringsgrundlaget fyldte boligpolitik en hel masse – i regeringens nye arbejdsprogram fylder det bogstaveligt talt ingenting
  • Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    Ny svømmehal på vej i Aabenraa

    byggeri ›Byrådet i Aabenraa Kommune har afsat en anlægsbevilling på 137 mio. kr. til opførelse af en ny svømmehal, der skal sikre tidssvarende svømmefaciliteter ved Arena Aabenraa mange år frem
  • Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    Afmystificering er en af hemmelighederne bag godt naboskab

    byggeri ›I Rødby bor der 2000 mennesker, mens 3500 byggearbejdere er kommet til for at opføre Femern-forbindelsen. Det stiller krav til både lokale og midlertidige beboere i den lille by
  • Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 35/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • 3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    3F parat til at stoppe korte uddannelsesaftaler

    byggeri ›Alt for mange unge må nøjes med kortvarige uddannelsesaftaler. Hos murerfaget står det ekstra slemt til med 2/3 af samtlige indgåede aftaler. 3F efterlyser mere "pisk og gulerod"
  • Optimismen bobler i de små virksomheder

    Optimismen bobler i de små virksomheder

    byggeri ›SMV'ernes erhvervstillid er ifølge SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer steget til det højeste niveau i to år